Huawei forventes komme med nye MediaPad tablets til MWC 2018

Huawei skulle komme med tre nye MediaPad M5 tablets på MWC 2018 - se specifikationer og priser.

Huawei forventes komme med nye MediaPad tablets til MWC 2018

Vi forventer, at Huawei slår et ganske stort brød op ved Mobile World Congress senere på måneden i Barcelona. Flere nye produkter siges at være med i bagagen, og Huawei har sendt invitationer ud til et presseevent under kongressen.

Tre nye MediaPad M5 tablet fra Huawei

De har ikke specifikt fortalt os hvilke enheder, det er, de har med, men nye rygter nævner tre nye MediaPad tablets, der skulle være med i MWC-line uppet. Det drejer sig om tre versioner af den kommende MediaPad M5. En kommer med en 8,4 tommer skærm med opløsning på 2.560 x 1.600 pixel, Huaweis egen Kirin 960 processor sammen med 4 GB ram og 32 GB hukommelse. Priserne for Wi-Fi og LTE-versionerne starter ved det, der svarer til cirka 2.500 kroner.

Der er også en model med 10 tommer skærm og med samme specifikationer som den mindre model. De vil begge have Cat. 4 LTE modem, USC-C port og 3,5 mm stik. Den tredje model bliver MediaPad M5 10 Pro, der efter sigende kommer med M-Pen stylus. Samtidig kan det være sådan, at den kun kommer i en LTE-variant til en pris omkring 4.000 kroner.

Se også: Sammenlign priser på tablets fra Huawei

 

Alle tablets med Android 8.0

Fælles for alle tre modeller er, at styresystemet er Android 8.0 Oreo med Huaweis EMUI 8.0 ovenpå.

Nu er første rygte ude om MediaPad-tabletternes debut ved MWC, så mon ikke der kommer mere om dem, inden det hele skyder i gang i slutningen på måneden? Vi skal ikke forvente at se nye telefoner, i hvert fald ikke i high end segmentet, da Huawei har inviteret til presseevent i slutningen af marts, hvor det ventes, at de lancerer den nye serie med P20 telefoner, P20, P20 lite og P20 Plus.

Det kan dog godt være, at Huawei præsenterer nye telefoner fra midend og lowend segmentet på MWC 2018.

Se også: Nyheder om Huawei

Flere nyheder om temaet

Fortællingen gik ikke bort med denne historie. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. Efterfølgende d. 29/1/2018 publicerede vi en artikel om Nu er Files Go klar til tablets og understøtter MicroSD kort – Den videre historie kan du læse her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.