Huawei G300 test: Kinesisk Rolex-kopi

Det første, der slår en, er, at skærmen er større, end den normalt er på billigere modeller.

Det andet er, at det ikke er en HTC-telefon.

Skal vi være helt ærlige, virker det, som om Huaweis designteam har hentet vældig meget inspiration fra deres taiwanske konkurrent. Men hvis HTC ikke bliver vrede, vil jeg heller ikke blive det, for slutresultatet er positivt.

Men som man siger, så skal man ikke bedømme udelukkende på det ydre, og den eksklusive følelse får sig en på hatten, når man begynder at bladre i siderne.

Skærmen er måske stor, men man opdager ret hurtigt, at størrelsen ikke er alt. Til at begynde med er opløsningen ret lav, hvilket bidrager til, at ikonerne er meget store.

Følsomheden er heller ikke i top, det føles, som om man må tage mere fat end sædvanligt, for at skærmen skal forstå ens ambitioner. Det, man dog bør have i tankerne med mine beklagelser, er, at prisen for G300 gør, at man må have en vis forståelse for manglerne.

LÆS OGSÅ: Den bøllebankede gode Huawei Honor

Simpel

Huawei har introduceret deres egen brugerflade, HAP 5.1 (Huawei Android Platform), og den har nogle rigtig fine funktioner. At genvejene til kameraer, beskeder og samtaler er tilgængelige direkte fra den låste skærm, er et eksempel.

Huaweis smarte løsning på tastaturet er et andet. Når man skriver, kan man trækker fingeren opad over tasten for at få et stort bogstav, og trækker man nedad, får man i stedet det tal, tasten repræsenterer.

Det eneste problem er, at tasterne er så små, at man tit kommer til også at skrive det, der er på tasten oven over eller neden under den tast, man satte fingeren på. Man kan stryge sidelæns over tastaturet for at skifte til andre layouts med større taster, men ingen af de to ekstra alternativer tiltaler mig.

HAP 5.1 byder på minimale finesser og ændringer af standardbrugerfladen, og i dette tilfælde er det godt. Det tynger ikke systemet og fjerner ikke egenskaber, der er veludformede i Googles ”rå” Android-version.

Kameraet er et svagt punkt

Desværre har mobilen en akilleshæl, som jeg ikke kan tilgive Huawei, nemlig at G300 ikke har kamera til videosamtale.

Hovedkameraet med 5 megapixel har de i det mindste ikke rationaliseret væk, men med tanke på de mørke og aldrig helt skarpe billeder, det tager, havde det måske ikke gjort så meget.

Her kan man skyde en stor del af skylden på autofokussen, der godt nok er hurtig men ikke særlig præcis.

Det havde også været fint, hvis man kunne sætte fokus manuelt på et valgfrit sted på billedet. Endnu værre er det, når jeg skifter til video, så sidder jeg fast på samme fokusafstand, jeg havde i fotofunktionen. Totalt tåbeligt.

Ydeevnemæssigt er G300 ikke en raket med sin enkeltkernede 1 gigahertz processor. Men til almindelig daglig brug og Angry Birds er den helt fin.

Det er værre med mediekompatibilitet og ydeevne. Standardafspilleren understøtter ikke mange formater. Det kan ordnes ved at downloade en tredjepartsafspiller fra Play, men mobilen kæmper alligevel med visse højt opløste film.

Der er meget, der kunne have været bedre i G300, men man kan leve med det hele, bortset fra manglen på videosamtalekamera og autofokus i videooptagelsen, for det, man får for det, den koster, er så meget mere, end de fleste af konkurrenterne i prisklassen kan tilbyde.

G300 er som et falsk Rolex-ur, på afstand kan man ikke se forskel, men ved nærmere granskning kan man høre, at uret tikker, når viserne bevæger sig. Men på den anden side viser den tiden helt korrekt.