Huawei har solgt over syv millioner Mate 30-telefoner på 60 dage
Huawei er som humlebien, der ikke bør kunne flyve. Trods noget nær endeløs modgang, der burde handikappe selskabet voldsomt, kan de gang på gang fremvise imponerende salgstal. Ifølge CEO, Richard Yu, har de solgt over syv millioner Mate 30-telefoner på 60 dage.
Det gælder alle Mate 30-modellerne: Mate 30, mate 30 Pro, Mate 30 5G, Mate 30 Pro 5G og Mate 30 RS Porsche Design på verdensplan – det vil så sige nærmest kun Kina, da den kun findes i meget et begrænset antal lande uden for hjemlandet.
Mate 30-serien sælger langt bedre end Mate 20-serien
Richard Yu meddelte dette ved MatePad Pro og MateBook D-lanceringseventet i Kina sidste uge. Han nævnte dog ikke noget om, hvor mange af de syv millioner solgte enheder, der er solgt uden for Kina. Det forholder sig formodeligt sådan, at de fleste af de syv millioner er solgt i Kina, Huaweis hjemland, ikke mindst med tanke på, at telefonen kun kan købes på et fåtal andre markeder.
Uanset hvor telefonerne er solgt, er syv millioner enheder på så kort tid noget af en milepæl, især med tanke på Huaweis udfordringer med den amerikanske boykot. Set i forhold til salg af Mate-serien sidste år, er det desuden en stigning på 75 procent.
På et år har Huawei til sammenligning solgt blot 17 millioner Mate 20-telefoner. For et par uger siden var det salgstal for P30, som Huawei kunne præsentere. P30 kom ud, inden USA indførte handelssanktionerne mod Huawei, hvilket betyder, at den kom ud globalt i marts måned. Frem til begyndelsen af november var der solgt 20 millioner P30-telefoner.
Se også: Find de bedste Huawei telefoner
Mate 30 uden vigtige apps for vestlige brugere
Mate 30 kom i september er og altså ramt af en række restriktioner og begrænsninger. Mange af de mest populære apps som Facebook, Snapchat, Netflix og Googles suite er ikke med.
Det er dog ikke et problem i Kina, hvor landets 1,3 milliarder borgere ikke rider med på Google-bølgen, men hvor bruger i stedet bruger kinesiske alternativer til alle den slags apps, der er populære i vesten.
Se også: Anmeldelse af Huawei Mate
Kinas største urproducent
Det er ikke kun Mate 30, der klarer sig godt. Samtidig med lanceringen af Mate 30 lancerede Huawei også deres nye Watch GT 2, og uret sælger ligeledes flot. Her kunne Yu fortælle, at Huawei har solgt en million Watch GT 2 i løbet af de seneste 45 dage. Sidste år tog det 90 dage at sælge en million Watch GT-ure.
Det gør også Huawei til den største producent af ure i Kina, når det kommer til markedsandel. Huawei er i øvrigt også størst på tablets i Kina.
Se også: Priser på Huawei Mate 20 Pro
Mate 30 på vej ud på flere markeder
Huaweis plan er nu at sende Mate 30 ud på flere markeder rundt om i verden. Efter sigende skal Mate 30 komme på hylderne i Europa fra december og i Spanien kan man allerede købe den. Det spændende er, om europæerne vil have en telefon uden Googles apps og tjenester.
Se også: Nyheder om Huawei