Huawei kommer med 5G-telefon og afslører første Hongmeng-produkt
Selvom Huawei har nok at se til med den forvirrende situation med de amerikanske myndigheder og eventuelt forbud mod at handle med amerikanske selskaber, har de alligevel haft overskud nok til at få sin første 5G-telefon færdig og ud på markedet. Det er Mate 20 X, der er tale om, og den er nu ude i Kina til en pris på omkring 900 dollars.
Huawei på vej med smart tv med Hongmeng OS
I forbindelse med lanceringen af Mate 20 X fortalte Huawei, at de allerede næste måned kommer med et nye produkt i TV-kategorien med navnet Smart Screens, og at de bliver de første enheder til at få Huaweis eget styresystem Hongmeng. Det er ikke meget, vi ved om Hongmeng, andet end at Huawei har haft det under udvikling en tid som back up, i fald de ikke længere skulle få adgang til Android.
Der har da også været rygter om, at Huawei ville erstatte Android med Hongmeng, men tidligere på måneden fortalte en Huawei-chef, at selskabet mere end gerne fortsætter med at bruge Android som system.
Samtidig fortalte chefen også, at Hongmeng ikke er tiltænkt telefoner men produkter til det smarte hjem. Ifølge en pressemeddelelse fra Huaweis CEO, Richard Yu, er Smart Screens tænkt som den centrale brugerflade til underholdning og kommunikation i stuen.
Se også: Find bedste pris på Huawei P30
Halvårsregnskab klar i næste uge
I næste uge skal Huaweis halvårsregnskaber komme. Analytikere mener, at et stærkt salg af smartphones i hjemlandet Kina vil mindske effekten af Washingtons sortlistning af Huawei i maj måned.
Se også: Nyheder om Huawei