Huawei lancerer Mate 10 den 16. oktober

Så står det klart: Huawei Mate 10 bliver præsenteret den 16. oktober - det bliver den tredje store efterårslancering.

Huawei lancerer Mate 10 den 16. oktober

Huawei Mate 10 har noget at leve op til i forhold til forgængeren og særligt i forhold til Pro-versionen, Mate 9. Mate 9 og altså især Mate 9 Pro satte en tyk streg under, at Huawei har det, der skal til for at blive ikke bare verdens største mobilproducent,, men også mobilproducenten med de bedste high end mobiler. Og nu kommer turen så til Mate 10.

Se også: Sammenlign priser på Huawei Mate

Huawei Mate 10 – lancering

Mate 10 bliver lanceret i en sædvanligvis meget travlt efterårsprogram, hvor også Apple og Samsung kommer med nye topmodeller – henholdsvis selvfølgelig iPhone 8 og Galaxy Note 8. Lanceringen af Mate 10 sker den 16. oktober og Huawei har netop sendt invitationer ud til pressen. Eventet og lanceringen sker i München i Tyskland. Den 3. august kunne vi skrive, at Mate 10 ville blive lanceret netop den 16. oktober og det viste sig dermed at holde stik.

I følge Huwei har vi noget at glæde os til, for på invitationen står der “Meet the device worth waiting for”.

Se også: Huawei Mate 10 specifikationer

 

Mate 10 – specifikationer og pris

Huawei har egentlig ikke gjort det store for at skjule informationer om Mate 10. Den kommer med såkaldt edge-to-edge-skærm, altså skærm der fylder stort set hele fronten, den får længere batteritid end forgængeren (hvilket er imponerende for den var virkelig god på Mate 9 med batteri på 4.000 mAh) og så vil den også kunne lade hurtigere op. Også det er imponerende, for forgængeren kunne nemlig lade godt 50 procent op på 30 minutter trods det kraftfulde batteri.

Derudover forventer vi naturligvis også, at skærmen bliver med 2K-opløsning og at telefonen bliver udstyret med dual kamera. Det bliver interessant at se, om Huawei omfavner biometriske teknikker til at låse telefonen op med. Det kunne for eksempel være en irisscanner eller ansigtsscanner.

Mate 10 ventes at få en højere pris end forgængeren,der lå på cirka 5.500 kroner ved lanceringen, mens Pro-versionen havde en pris på 5.999 kroner. Derfor forventer vi, at Mate 10 får en pris på 5.999 kroner, mens Pro-udgaven, som vi forventer den også kommer i, får en pris på 6.499 kroner. Under alle omstændigheder i hvert fald en højere pris end forgængerne.

Se også: Nyheder om Huawei Mate 10