Huawei Mate 10 og Mate 10 Lite lancering den 16. oktober

Huawei Mate 10 lader til at blive et brag af en mobil og nu menes datoen for dens lancering at være på plads, nemlig den 16. oktober.

Huawei Mate 10 og Mate 10 Lite lancering den 16. oktober

Huawei Mate 10 bliver på alle måder selskabets store mobil i 2017 – stor skærm, høj pris og stort salg er i vente. Nu er der forlydender om, at Mate 10 bliver lanceret den 16. oktober, det mener kilder tæt på Huawei i hvert fald at vide.

Lanceringen af Mate 10 og også en lidt mindre Mate 10 lite menes at blive afholdt i Tyskland, nærmere bestemt i München. Derfor kan vi roligt slå fast, at telefonerne også kommer til Europa og Danmark, hvis man ellers skulle være i tvivl om det. Salget kan dog meget vel først blive sat i gang til november eller december.

Se også: Bedste pris på Mate 9 Pro

 

Pris for Mate 10

Huawei har for nylig meldt ud, at de vil droppe lavprissegmentet og den udmelding kommer i kølvandet på godt salg af topmodeller som Mate 9 Pro og P10, der hører til i den dyrere ende af smartphone-segmentet og vi kan forvente, at P10 sprænger tidligere priser hos Huawei, hvis vi ser bort fra Porche-udgaven af Mate 9, der koster over 10.000 kroner.

Mate 10 man meget vel få en pris et godt stykke over 6.000 kroner, formentlig skal vi forvente en pris mellem 6.500-7.000 kroner.

Se også: Anmeldelse af Huawei Mate 9

Første Huawei mobil med 18:9 skærm

Mate 10 forvente at få en edge-to-edge-skærm i formatet 18:9, der fylder stort set hele fronten og dermed kan vi forvente en skærm på minimum 6 tommer. Telefoner med denne skærmtype sælger rigtig godt og Huawei har tidligere nævnt, at de også vil hoppe med på den trend.

Opløsningen på skærmen ventes at blive 2K. En skærm på 6 tommer eller større er stort, men det er en trend, der vinder indpas hos forbrugerne. Tal viser, at salget af denne type såkaldte phablets er fordoblet i løbet af de sidste 12 måneder og det forventes, at telefoner med så store skærme vil stå for mere end 20 procent af det samlede smartphone-salg inden for et par år.

Se også: Rygter om Huawei Mate 10