Huawei Mate 20 Pro slår alle rekorder i Vesteuropa

Huawei Mate 20 Pro er ifølge Huawei selv umådeligt efterspurgt og slår rekord for forudbestilling med 40 procent.

Huawei Mate 20 Pro slår alle rekorder i Vesteuropa

For et par uger siden afholdt Huawei event i London, hvor Mate 20 Pro, selskabets nye flagskib, blev præsenteret. Tilsyneladende falder telefonen i kundernes smag, for den har den har siden slået alle rekorder for forhåndsbestillinger i Vesteuropa.

 

Mate 20 Pro har slået rekord med 40 procent

Ifølge Huaweis egne tal har Mate 20 Pro slået tidligere forhåndsbestillingstal med 40 procent. Men så har den også tre kameraer bagpå, OLED-skærm, den nye Kirin 980-processor, kraftigt batteri på 4.200 mAh, god antenne og kan bruges til at lade andre enheder op med.

Den tidligere rekord var sat af P20 Pro, og tallene dækker de første ti dages forhåndsbestillinger. Huawei har ikke nævnt specifikke tal, men det er uden tvivl godt klaret at slå en rekord med 40 procent.

Se også: Priser på Huawei Mate 20 Pro

 

Ekstra godter i posen ved køb af Mate 20 Pro

Det er dog ikke kun Mate 20 Pros funktioner og teknologi, der lokker køberne til. Mange steder har Huawei sørget for at sende lidt ekstra godter med, hvis man bestilte telefonen på forhånd.

I Storbritannien får man for eksempel både en trådløs oplader og Huaweis nye smartwatch Watch GT med i handlen. Det betyder ekstra produkter for en værdi af godt 2.000 kroner  absolut ikke noget at kimse ad. Herhjemme får man dog kun den trådløse oplader med, hvis man forudbestiller telefonen inden den 6. november.

Se også: Anmeldelse af Huawei Mate 20 Pro