Huawei Mate 30 Pro præsenteres lige inden iPhone 11 lancering

Det siges nu, at Huawei Mate 30 Pro bliver lanceret den 19. september - dagen før de nye iPhones kommer ud i butikkerne.

Huawei Mate 30 Pro præsenteres lige inden iPhone 11 lancering

Der er rigtig meget, der tyder på, at iPhone 11 kommer i butikkerne 20. september. Det er i hvert fald det, alle de seneste rygter og lækkede oplysninger fortæller os. Som ekstra krydderi på det hele siges det nu, at en af de største konkurrenter til Apples iPhone 11 skal præsenteres blot dagen inden, iPhone 11 kommer på hylderne. Den telefon, der er tale om, er Huaweis Mate 30 Pro. Der skal erstatte Mate 20 Pro, der sidste år brillerede ved at være langt foran sine Android-rivaler på en række punkter.

Huawei Mate 30 Pro lancering den 19. september

Huawei er ved at have gjort det til en tradition at have lanceringsevent i en europæisk storby, og denne gang lader det til at blive i München, og datoen skal altså være 19. september. München har tidligere været arena for Huaweis events. Blandt andet er Mate 9 blevet præsenteret i den tyske storby, mens Mate 20 Pro sidste år blev afsløret i London i oktober.

Denne gang ser det som nævnt ud til, at Huawei har valgt september måned og ikke oktober til at præsentere sit nye flagskib. Det gør også, at telefonen formentlig kommer på hylderne flere uger tidligere end sidste år, hvilket igen kan føre til et bedre julesalg for kineserne.

Europa er et vigtigt marked for Huawei, og her er der nok mange julegaver i mobilæskestørrelse under juletræerne. Naturligvis giver det også Huawei et bedre udgangspunkt for at konkurrere med iPhone 11, at de har præsentationen dagen før, man kan begynde at købe iPhone-telefonerne.

Se også: Priser på Huawei Mate 20 Pro

 

Kan være direkte udfordring af iPhone

Hvad Huaweis grund til at lægge dette års Mate-event tidligere ved vi dog ikke. Det kan være en mere direkte udfordring af Apple og iPhone, end for eksempel Samsung kaster sig ud i. Samsung præsenterer som bekendt sit efterårsflagskib i Note-serien allerede i august.

Det kan dog også handle om hele historien med sortlistningen af Huawei i USA. Bare det er absolut grund nok til, at Huawei vil have sit næste flagskib på markedet for på den måde at sikre sig brugen af Android i telefonen.

Huawei meddelte tidligere på året, lige efter sortlistningen, at alle telefoner med Android-systemet, der allerede var ude på markedet, fortsat vil få opdateringer af systemet, uanset om samarbejdet med Google måtte ophøre eller ej. Det vil derfor også gælde Mate 30 Pro, hvis den kommer på markedet inden et eventuelt ophør i samarbejdet med Google.

Se også: Nyheder om Huawei

Efterfølgende nyt om temaet

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 16/8/2019 fik historien nyt liv med et indlæg omkring emnet Skærmbilleder indikerer iPhone 11 lancering 10. september – dansk teleselskab bekræfter – Du kan læse det videre forløb her. Seneste nyt om tematikken finder du her.