Huaweis foldbare mobil Mate X lanceret – dyrere end Galaxy Fold
Huawei Mate X er Huaweis nye foldbare mobil, der får skærm på hele 8 tommer, når den er foldet ud og skærmen har 2K-opløsning – og prisen bliver vanvittig høj, særligt efter Huawei-standarder. Specifikationer, funktioner og pris på Huawei Mate X.
Specifikationer, funktioner og pris på Huawei Mate X
Mål: Foldet ud – 161,3 x 146,2 x 5,4 mm. Slået sammen – 161,3 x 78,3 x 11 mm
Vægt: 295 gram
Skærm: Foldet ud – 8 tommer, 2200 x 2.480 pixel, slået sammen – 2.480 x 1.148 pixel
Processor: Kirin 980, otte kerner
RAM: 8 GB
Indbygget hukommelse: 512 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
Batteri: 4.500 mAh + lynopladning
Datahastighed: 5G
Kamera: Triple kamera med 40 + 16 + 8, fasedetektionautofokus, fotolys, blænde f/1.8
Video: 4K
Tilslutninger: USB 3.1 Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
GPS: Ja
FM-radio: Nej
NFC: Ja
Huawei Mate X – Skærm på 8 tommer
Foldet ud er Mate X 5,4 mm tynd og foldet sammen er den 11 millimeter tyk – Huawei forklarer at andre foldbare telefoner, de få der er, er op mod 17 millimeter tykke.
Huawei forklarer, at den store skærmen giver langt flere muligheder for at arbejde effektivt og med stort overblik sammenlignet med almindelige telefoner – de sammenligner for eksempel med iPhone Xs Max, hvor man kan se meget mere af billeder og præsentationer uden at skulle scrolle til siden eller op og ned.
Lidt overraskende taler Huawei om at Mate X har markedets bedste selfie-kamera, der er lavet sammen med Leica. Huawei kommer også med et cover særligt til telefonen.
Se også: Priser på Huawei mobiler
Hurtigste 5G og opladning samt batteri på 4.500 mAh
Mate X kommer med Huawei nye 5G-modem og skulle kunne levere hastigheder op mod 4,6 Gbit/s. Huawei forklarer i forbindelse med 5G-teknikken, der telefoner får bedre privacy og sikkerhed end det var muligt med 4G. Mate X har dual sim med plads til et 5G-kort og et 4G-kort.
Batteriet er på 4.500 mAh, hvilket virker noget i underkanten for en mobil med op til 8 tommer. Dog kommer med den med en 55W oplader, hvilket er helt vildt. Den kan lades 85 % op på kun 30 minutter.
Kodeordene for Mate X er:
- Skærm på 8 tommer med de muligheder, det giver
- Tyndeste foldbare mobil i verden lige nu
- Hurtigste 5G i verden lige nu
- Hurtigste opladning i verden lige nu
Pris på Huawei Mate X
Huawei Mate X får en pris fra 2.299 euro, hvilket gør den dyrere end Samsung Galaxy Fold, der starter ved 2.000 euro. Mate X kommer ud på markedet til sommer, men vi skal ikke regne med at se den i Danmark før i 2020 tidligst, da den kommer med 5G.
Se også: Nyheder om Huawei Mate X