Vi har prøvet Huawei Mate X – se og hør vores første indtryk

Huawei Mate X har foldbar skærm, der kan blive op til 8 tommer - den er ikke helt færdig udviklet endnu, men vi har prøvet den specielle og dyre mobil.

Huawei Mate X bliver en af de mest omtalte mobiltelefoner i 2019 sammen med Samsung Galaxy Fold – to specielle mobiltelefoner med foldbare skærme. Første indtryk og test af Huawei Mate X.

 

Huawei Mate X – specifikationer og funktioner

  • Mål foldet sammen: 161,3x 146,2 x 5,4 mm
  • Mål foldet ud: 161,3 x 78×3 x 11 mm
  • Vægt: 295 gram
  • System: Android 9.0 + EMUI 9.1
  • Processor: Kirin 980, otte kerner
  • Skærm: AMOLED, 8 tommer, 2.480 x 2.200 414 ppi / frontskærm foldet sammen: 6,6 tommer, 2.480 x 1.148 pixel
  • RAM: 8 GB
  • Indbygget hukommelse: 512 GB
  • Batteri: 4.500 mAh
  • Datahastighed: 1,4 Gbit/s (4G) + 5G
  • Kamera: 40 + 16 + 8 megapixel, fasedetektion autofokus, fotolys, blænde f/1.7 + f/2.2 + f/2.4
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Find billige priser på Huawei Mate 20

Første indtryk og test af Huawei Mate X

Telefonen er slået sammen lidt tyk, men foldet ud måler den kun 5,5 tommer. Vægten er 295 gram, så den er godt 100 gram tungere end almindelige mobiltelefoner.

På bagsiden sidder et greb til hånden, så man holder faktisk rigtig sikkert på den. Skærmen er 8 tommer stor, når den er slået ud og selvom der er nogle måneder til, inden den rammer udvalgte markeder med 5G i netværkene, så virker den faktisk ret færdig. Skærmen ser generelt godt ud og den reagerer godt og hurtigt på tryk. Når man slår skærmen ud fra sammenslået tilstand, kan man høre en svag knagen – den forventer vi er væk på det endelige produkt.

Tanken med den store skærm er, at det skal være en federe oplevelse at se video, game og læse magasiner og nyheder, men også multitasking virker til at blive et vigtig salgsargument for den. Den fungerer faktisk godt til spiltscreen brug, hvor man har gang i to apps eller funktioner på hver sin skærm. Det kan være praktisk til arbejde eller privat brug, hvor man gerne vil gøre to forskellige ting på samme tid.

Måde at lave splitscreen er i hvert fald meget let – man skal bare holde en finger nede på app-oversigts-knappen og så deler skærmen sig i to.

Brugerfladen virker i det hele taget også godt på telefonen. Der var stadig nogle ting, vi ikke kunne gøre med kameraet, for eksempel zoome ind, men grundlæggende kan der ikke være meget at pudse færdig.

Batteriet i Mate X er på 4.500 mAh – faktisk er der tale om to batterier på i alt 4.500 mAh. Huawei kan ikke fortælle nærmere om batteritiden, men forventer at kunne sige mere om et par måneder. Der er stadig nogle justeringer i softwaren, der skal gøres, inden de vil lave grundig test af batteritiden.

Der følger en 55W oplader med, der skulle kunne oplade telefonen fra 0-85 procent på 30 minutter. Den oplader kan også bruges til at oplade laptops med.

Mate X kommer med 5G og det er både en god og dårlig nyhed. Det gode er jo, at den kan udnytte de ekstreme hastigheder, der er på 5G – den dårlige er, at 5G formentlig først ruller ud i Danmark i 2020 og derfor skal vi ikke forvente at se den i Danmark før i 2020. Man kan formentlig købe den i webshops og stadig bruge den i Danmark, da den også har 4G, men en officiel lancering skal vi nok hen i 2020 for at se.

Se også: Test af Huawei mobiler

 

Tilgængelighed og pris

Huawei kan ikke fortælle, hvornår Mate X kommer på det danske marked – det kan de fortælle mere om efter sommeren. Prisen er 2300 euro, hvilket svarer til omkring 20.000 kroner med dansk moms inkluderet.

Se også: Nyheder om Huawei  Mate X

Mere til sagen

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 11/3/2019 pustede redaktionen nyt liv til historien med et indlæg omkring Hvor hurtig kan man lade Samsung Galaxy S10+ op? – Læs her. Seneste nyt om tematikken finder du her.