Huawei Mediapad test

Tablet i buksen

Størrelsen på tabben gør den som sagt betydeligt mere praktisk end sine større konkurrenter, og selvom den lige kan være i baglommen på mine jeans, er det måske ikke det bedste sted at opbevare den.

Så har den bedre af at være i jakkelommen. Huawei Mediapad antyder med sit navn, at det her er en tablet, der er tilpasset til for eksempel filmvisning, og den forventning lever tabben op til, så snart jeg har hældt en bunke film over på hukommelseskortet, sat det i tabben og trykket videoafspiller i gang.

Tabbens format gør, at det måske ikke er noget, man flokkes om, men skal du selv se på film, synes jeg, at syv tommer er stort nok, til at man kan nyde en film, og understøttelsen af formater er som sagt udmærket.

Har du film på din harddisk, er det altså meget sandsynligt, at du bare skal trække filmene over til hukommelseskortet for let at kunne se dem, uden tidskrævende og besværlig konvertering af dem.

Eftersom det er Android, der er i tabben, betyder det, at musiktjenester som Spotify og WiMP er tilgængelige, men den indbyggede musikafspiller i Android 3.2 er heller ikke dårlig, hvis du vil overføre egne musikfiler. Du får sangene op med pladecover i en lang række og kan lave egne spillelister.

Tyndt app-udbud

App-udbuddet er, som jeg tidligere har nævnt, lidt tyndt, og det kan mærkes, at de, der laver apps tilpasset til tablet, helt klart prioriterer iPad. Det behøver dog ikke at være en kæmpe ulempe.

Eftersom Android fra starten er tilpasset en varierende skærmstørrelse – der er jo mange forskellige Android-mobiler med forskellige skærmstørrelser – så ser de fleste apps fine ud på Mediapad-tabben.

Derimod finder du ikke særlig mange special-apps, der virkelig udnytter Android-tabbenes skærmstørrelse. Da jeg leder efter apps fra aviser på tabben, er det for eksempel meget tydeligt, at det er iPad-appen, der lidt halvhjertet er tilpasset Android.

Jeg får for eksempel store, sorte kanter på appen, eftersom den i størrelsen er tilpasset iPads skærmstørrelse og derefter mast ind i Android-skabelonen.

Tablets er måske generelt mest brugbare til at søge information og ikke så tilpasset til selv at skabe.

Tastaturet er dog meget praktisk, hvis du vil skrive et par mails, og Huawei sender en Office-pakke med blandt appene, for at også sådan en opgave skal kunne klares med tabben.

Når jeg starter min tablet, mangler æ, ø og å på tastaturet, men hvis jeg går ind i indstillinger og vælger standardtastatur dansk i stedet for det forvalgte, der er Huaweis eget, dukker de danske bogstaver op på skærmen.

Ud over at man selvfølgelig kan skrive i det program, kan man også redigere og for eksempel flytte rundt på objekter i PowerPoint-præsentationer på skærmen, bare ved at bruge fingrene på touch-skærmen.

Er du færdig med dit dokument, gemmer du det på enheden, og siden kan du sende det som bilag til en mail for at få dokumentet af sted til den rette person. Der medfølger en filhåndtering i systemet, så det er let at holde styr på dine dokumenter og for eksempel flytte ting mellem den interne hukommelse og hukommelseskortet.

Fin til videokonference
Ser vi på ydersiden af tabben, er det jo umuligt ikke at se, hvor Huawei har hentet inspiration.

Forfra ligner Mediapad fuldkommen en lille iPad, og bagsiden er som hentet fra en HTC-mobil. Kamera er der både foran og bagpå, og vi har prøvet at tage billeder, filme og have videokonference i Google Talk.

Det fungerer fint. Faktum er, at stillbilleder og film bliver rigtigt gode, og selvom der ikke er nogen fotolampe, er der autofokus til stillbilleder, hvilket tyder på en vis kvalitet.

Den store ulempe sammenlignet med iPad er app-udbuddet, og det lader til at gå lidt trægt for app-udviklerne og Google at komme i gang. Ser man på konkurrerende Android-tabs, havner Huawei lidt bagefter på grund af den haltende trykfølsomhed i skærmen.