Huawei: Negativ vækst er umuligt for os – vores kapacitet for masseproduktion er enorm

Trods al den modgang, Huawei oplever lige nu, så er negativ vækst en umulighed, slår selskabets stifter, Ren Zhengfei fast, takket være deres evner og priser.

Huawei: Negativ vækst er umuligt for os – vores kapacitet for masseproduktion er enorm

Huawei har formentlig haft de værste dage i selskabets historie, siden det kom frem den 19. maj, at Google stopper sit samarbejde med Huawei efter det stod klart, at det kinesiske selskab var føjet til USA sorte liste over selskaber, der ikke må handle med og bruge teknik fra amerikanske virksomheder.

Udover Google har også andre vigtige virksomheder om Qualcomm, Inten og Broadcom sat samarbejdet på pause og i går stod det klart, at også engelske ARM, der laver essentiel teknik til chips i alle typer smartphone-processorer også har sat samarbejde på pause, da de bruger amerikansk patenteret teknik og derfor ikke kan lade Huawei få glæde af den.

 

Huawei: Vores kapacitet er enorm

Huaweis stifter, Ren Zhengfei, ryster dog ikke på hænderne endnu. Han har udtalt, at en konflikt med USA var uundgåelig, når man som Huawei stiler efter at blive den største i verden og han vurderer, at de vil ride stormen af.

“Vores vækst vil måske falde på grund af USAs restriktioner, men negativ vækst er umuligt”, lyder det selvsikkert fra Ren i et interview med kinesiske medier. Han forklarer, at Huawei i sidste uge vandt kontrakter på at bygge 5G i  37 ud af 40 mulige byer. “Vores kapacitet til masseproduktion er enorm”, slår han fast og bemærker samtidig, at Huawis 5G-teknik er mindst 2-3 år foran andre selskaber.

Se også: Teleselskaber med bedste netværk

 

Kan spare europæiske selskaber for mange penge

En anden vigtig årsag til, at Ren ikke virker bekymret, når det gælder 5G, er, at de er langt billigere end konkurrenterne. “For hver basestation, der skal op, kan Huawei spare europæerne for 10.000 euro. I stedet for at følge USA, har de [europæiske teleselskaber, red.] kommunikeret tæt med os”, uddyber han i følge avisen China Daily.

Han tilføjer samtidig, at Huawei har et rigtig godt forhold til vestlige og også amerikanske virksomheder, der bærer en stor del af æren for selskabets succes.

Se også: Nyheder om Huawei vs US