Huawei overgår Apple på det globale marked – et år for tidligt
Det er ikke hver dag, man overgår selveste Apple, når det gælder salg af smartphones. Det har Huawei nu alligevel formået og det sker endda et år før man havde forhåbninger om, at det ville ske.
Huawei overgår Apple på det globale marked
Huawei viser positive tal, når det gælder om at sælge smartphones verden over og har i noget tid nu været med i toppen af smartphone produktionen. Huawei præsterer lige nu at have en global markedsandel på 13,2 procent, hvor Apple lander på 12 procent – på nogen markeder overgår de sågar Samsung, men dog ikke på globalt plan.
Se også: Sammenlign priser på telefoner
Gode og billige
Huawei laver et hav af forskellige mobiltelefoner, der varierer både i pris og kvalitet. Vi ser blandt andet P-serien og Honor-brandet, der klarer sig utrolig godt med priser fra 2.000 til 4.500 kroner, og der er tale om telefoner der har et solidt bundniveau.
Huawei har også gjort sig tilgængelige hos teleselskaberne, så man kan få rabatter med abonnement. Det er for eksempel noget HTC ikke har formået at gøre de seneste år – formentlig fordi man ikke har haft de samme ressourcer. Det har en kæmpe betydning for salget, at man kan få sin telefon i butikkerne og foran kunderne.
Se også: Anmeldelser af smartphones
Større end Samsung i 2021?
I en CNBC rapport bliver analytiker Brian White fra Drexel Hamilton citeret i en interessant udmelding. Han mener, at det i fremtiden bliver en Apple-Huawei kamp med Samsung under de to. Huawei har som mål at blive den største globale leverandør af mobiltelefoner i 2021.
Til slut er det værd at nævne, at disse tal kommer lige før iPhone 8 bliver lanceret, hvilket unægteligt vil have en effekt på disse tal. Kigger man desuden på på omsætningen og ikke mindst profitten på smartphones på det globale marked, så er Apple stadig langt over Huawei og alle andre.
Se også: Nyheder om smartphones