Her kommer Huawei P10 Lite – en forholdsvis dyr Lite-model

Huawei P10 Lite skulle nu også være bekræftet til at komme og det allerede i løbet af marts måned. Den har et lidt anderledes design og svagere specifikationer end P10.

Her kommer Huawei P10 Lite – en forholdsvis dyr Lite-model

Huawei har haft travlt ved MWC. Først viste de os P10 og P10 Plus, og nu er de gået videre til lillebror, nemlig P10 Lite, der som navnet indikerer, har lidt færre hestekræfter under motorhjelmen.

Lite-versionen skulle gerne bliver vist frem snart, da Huawei taler om, at den skal komme i butikkerne i løbet af marts. Vi er stødt på den før blandt alle rygterne i mobilverden, men den har hidtil ikke været bekræftet officielt, hvilket har gjort, at rygterne måske ikke er blevet taget så alvorligt.

Se også: Sammenlign priser på Huawei

Flot design på P10 Lite

Ofte har Lite-varianterne af en model et udseende, der minder meget storebrødrenes, blot med nedtonede specifikationer. Den trend lader Huawei P10 Lite ikke til at holde, da den faktisk har et andet design, og det er et flot et af slagsen.

På bagsiden sidder en fingeraftryksscanner – den sidder på fronten af P10 og P10 Plus – og i modsætning til de andre P10-modeller har den et enkelt kamera på 12 megapixel og et selfiekamera på 8 megapixel.

Se også: Test af Huawei P

Skærm på 5,2 tommer og EMUI 5.1

Den skulle gerne have en skærm på 5,2 tommer med Full HD og køre Android Nougat med EMUI 5.1 ovenpå. Indeni finder vi Kirin 655 med Mali-T830 GPU. 4 GB ram og 32 GB intern hukommelse, der kan udvides med MicroSD, er også med på listen.

 

Se også: De bedste billige mobiler

Pris for P10 Lite

Prisen skulle efter sigende lyde på 350 euro, så en dansk pris under 3.000 kroner. P10 Lite bliver altså betydeligt dyrere end P9 Lite, der i dag kan købes til omkring 1.300 kroner.

Udover de klassiske farver sort og hvid, skulle den også fås i guld.

Se også: