Huawei P10 får Wifi calling med bedre lyd og dækning til følge
Hvis du har en Huawei P10, kan du nu foretage almindelige opkald fra din smartphone via en WiFi-forbindelse. Løsningen kaldes ”Voice over WiFi” eller “wifi calling”og er en teknisk løsning, der flytter samtaler fra mobilforbindelsen over til en Wi-Fi-forbindelse, som anvendes til opkald og SMS beskeder i stedet for teleselskabets mobilnetværk.
Ved at koble sig på Wi-Fi netværket, kan smartphonen foretage opkald automatisk via Wifi. Det kræver dog, at smartphonen har den software installeret, som sørger for forbindelsen. Og det er netop den software, som Huawei nu gør tilgængelig til Huawei P10.
Se også: Wifi calling giver bedre indendørs dækning
Wifi calling med Huawei P10 hos Yousee og Telenor
I første omgang er det tilgængeligt på YouSee og Telenors netværk, men det forventes at de øvrige operatører følger trop. Herudover arbejder Huawei også på at gøre wifi calling tilgængelig til Huawei P10 lite.
Softwaren kobler automatisk dit opkald på WiFi-netværket, når VoWiFi-softwaren er installeret på din smartphone. Den eneste synlige forskel er en indikator i toppen af telefonen, som erstatter visning af signalstyrken på mobilsignalet.
Se også: Priser på smartphones
Fordele ved VoWiFi på Huawei P10
Huawei nævner selv flere fordele ved at have integreret VoWiFi-software:
- Du kan foretage opkald uden mobildækning
- I kombination med Voice over LTE (taleopkald over 4G), kan samtaler flyttes mellem mobilnetværk og Wi-Fi netværk – eller omvendt – uden afbrydelser. Det kan man ikke med fx Skype eller Viber, hvor samtaler går tabt, hvis man flytter sig væk fra Wi-Fi netværket
- Du vil opleve en bedre og mere stabil opkaldskvalitet
- Modsat applikationer som for eksempel Skype, så foregår det hele automatisk via det eksisterende telefonnummer. Uanset om samtalerne køres via Wi-Fi eller mobilselskabets mobilnetværk. Dvs. man undgår brugernavne og venner, der skal tilføjes på en kontaktliste
- Forbindelsen via Wi-Fi-netværket og tilbage til teleselskabets netværk er krypteret
Se også: Nyheder om Huawei