Huawei P11 forventes lanceret ved MWC 2018
Som altid finder Mobile World Congress sted i februar, også i 2018. Og i vanlig stil vil mange af de store selskaber bruge eventet til at afsløre deres kommende telefoner. For Huaweis del forventes det, at deres nye flagskib, P11 bliver vist frem, når det er deres tur til at indtage scenen.
Huawei P11 klar til februar på MWC 2018
En Huawei-chef har allerede tidligere i år hintet om dette og sagt, at det var det mest sandsynlige. Og ved en julefest hos Huawei Tyskland har repræsentanter fra selskabet for nylig sagt, at P11 bliver præsenteret i løbet af første kvartal af 2018.
De skal have sagt, at Huawei kommer med spændende nye produkter i begyndelsen af 2018, og at selskabets fokus kommer til at ligge på kameraet og AI.
Disse detaljer passer fint sammen med de tidligere udtalelser om MWC 2018 som scene for præsentationen af P11. Samtidig vil en præsentation ved MWC følge tråden fra tidligere i år, hvor Huawei brugte MWC 2017 til at vise P10 frem.
Se også: Priser på Huawei mobiler
Dansk lancering og pris for Huawei P11
Vi ved ikke noget om prisen på Huaweis kommende flagskib, ej heller hvilke markeder den bliver lanceret på. Men det kommer vi nok til at høre rygter om den kommende tid.
Under alle omstændigheder forventer vi, at P11 kommer til Danmark i løbet af foråret og at prisen lander mellem 4.500-5.000 kroner. Prisen for P10 var på 4.500 kroner ved lanceringen sidste år. Vi forventer også, at P11 kommer i tre versioner: P11, P11 Lite og P11 Plus.
Se også: Anmeldelse af Huawei P10