Huawei P20 kan få Android 8.1 Oreo fra start
Man skulle jo synes, at det ville være logisk, at nye Android-telefoner kom med den nyeste version af Android fra starten. Det sker dog ikke altid. Heldigvis lader det til, at Huawei sætter Android 8.1 Oreo i deres kommende Huawei P20.
Det er i hvert fald, hvad XDA påstår.
Huawei P20 får Android 8.1 Oreo fra start
De siger også, at P20 får EMUI 8.1, altså Huaweis version af Android. Selvom man måske kunne regne med den nyeste software i en spritny telefon, er det jo dejligt at vide, at Huawei gerne udruster os med det nyeste, så vi ikke behøver bekymre os om, hvorvidt der kommer en opdatering.
Derudover er det ikke meget, vi ved om P20.
Se også: Priser på Huawei P10
Får Snapdragon 845
Mange regner med, at den kommer med Qualcomms Snapdragon 845 chip, men det kan også være Huaweis egen chip, der sidder i telefonen. Nogle computerbilleder af telefonen, der for nylig dukkede op, viste et kamera med tre sensorer. Om vi får mere at vide ved MWC 2018 senere på måneden, eller om vi må vente til Huaweis event i Paris i slutningen af marts, er dog ikke til at vide med sikkerhed.
Tålmodighed er en dyd, som man siger.
Se også: Rygter om Huawei P20