Sådan kan Huawei P40 Pro komme til at se ud

Huawei P40 Pro er den kinesiske mobilproducents næste store flagskib - nu er CAD-baserede billeder lækket på nettet.

Sådan kan Huawei P40 Pro komme til at se ud

Huawei P40-serien kan blive blandt de mest omtalte mobiltelefoner i 2020 – på godt og ondt, for spørgsmålet er, hvordan der bliver taget imod dem, hvis de ikke får Googles tjenester og Play Store installeret. Nu er der første seriøse CAD-baserede renderinger af P40 Pro lækket på nettet.

 

Huawei P40 Pro vist frem på CAD-billeder

Det forventes, at P40 Pro bliver lanceret ved et event til marts eller april i Paris og først der kan vi med sikkerhed vide, hvordan den og de andre telefoner i serien kommer til at se ud. De første billeder af P40 Pro er dog nu lækket på nettet baseret for informationer fra CAD-filer, der baserer sig på tidligere informationer.

Renderingerne viser en mobil, hvor skærmen buer rundt om alle fire kanter, hvilket vi også har set tidligere på billeder.

Billederne viser også et firkantet kameramodul med fem sensorer. Dermed ser det ud til, at bagsiden i store træk kommer til at ligne Galaxy S11 – eller Galaxy S20 som Samsung tilsyneladende vil døbe deres kommende topmodel, der bliver arvtager til S10-serien.

Se også: Find laveste priser på Huawei P

 

Forventede specifikationer på Huawei P40 Pro

Derudover forventest det, at P40 Pro får Huaweis Kirin 990 processor med integreret 5G, 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse.

Som nævnt er der også udfordringen med Googles tjenester og apps til Android – som det ser ud nu, er der ikke noget der tyder på, at Huawei kan få lov til at lægge Googles tjenester og Google Play Store ind i telefonen fra start.

Se også: Nyheder om Huawei

Billeder fra 9TechEleven og Rodent950.