Huawei taget med bukserne nede: P9-billede var taget med DSLR-kamera
Det er næsten ikke til at tro, men Huawei har taget et billede med et rigtig DSLR-kamera og så påstået, at de var taget med den nye P9.
Det blev opdaget, da Huawei smed et billede på sin Google+ konto, hvor de mere end antydede, at billedet var taget med den Leica-certificerede Huawei P9 sammen med teksten “We managed to catch a beautiful sunrise with Deliciously Ella. The #HuaweiP9’s dual Leica cameras makes taking photos in low light conditions like this a pleasure. Reinvent smartphone photography and share your sunrise pictures with us. #OO.”
Se også: Sammenlign priser på Huawei P9
Metadata afslørede Huawei
Det, som Huawei så besyndeligt nok ikke tænkte over var, at alle billeder, der gemmes på for eksempel Google+ indeholder metadata om billedet, der blandt afslører, hvilket kamera det er taget med.
Her kunne man så se, skriver flere medier, at billedet var taget med en Canon EOS 5D Mark III med EF70-200mm f/2.8L IS II USM.
Huawei har trukket billedet tilbage og undskyldt. De forklarer, at billedet var taget under en optagelse af en P9-reklame og at billedet blev delt for at inspirere deres følgere – de burde have formuleret billedteksten klarere, så der ikke kunne opstå misforståelser. Det beklager Huawei, at der så alligevel gjorde og understreger, at de aldrig havde haft til hensigt at mislede folk.
Det er ærgerligt med den slags sager, for Huawei P9 er en rigtig god mobil med et godt kamera. Du kan læse vores test af Huawei P9.