Huawei på MWC 2018: Fjernstyr en Porsche Panamera med mobilens AI

Huawei vil benytte MWC 2018 til at vise, hvordan man kan fjernstyre en førerløs bil med AI, der findes i selskabets telefoner.

Huawei på MWC 2018: Fjernstyr en Porsche Panamera med mobilens AI

Huawei er her, der og alle vegne på MWC 2018 og nu prøver de også kræfter med fjernstyrede biler. Der er ikke tale om legetøjsbiler, men rigtige biler, der kan fjernstyres på afstand med en mobil og kunstig intelligens. Første bil, der testes på er en Porche Panamera.

Første fjernstyrede bil med kunstig intelligens

Huawei blev den første smartphone-producent i verden til at bruge en smartphone med kunstig intelligens (AI) til at fjernstyre en bil – om der har været et decideret kapløb med andre aktører på det felt, skal være usagt. Men i hvert fald skulle Huawei være den første til at lancere muligheden med projektet RoadReader og med en Porche Panamera som et førerløst køretøj, som ikke kun ser, men forstår sine omgivelser.

Bilen kan via smartphonens kunstige intelligens identificere tusindvis af genstande såsom katte, hunde, bolde eller cykler. Derved er det muligt for den at foretage den mest hensigtsmæssige handling alt efter situationen.

huawei mobil ai

Se også: Bedste tilbud på Huawei mobiler

RoadReader bruger Huaweis genkendelsesteknologi fra mobiler

RoadReader-projektet tager med sin genkendelsesmetode Huaweis nuværende teknologi inden for kunstig intelligens et betydeligt skridt videre. I dag bruger Huawei for eksempel AI i  telefonen Mate 10 Pro, hvis kamera ved hjælp af kunstig intelligens indstiller sig præcis efter billedets motiv for at opnå det bedste resultat.

Med en førerløs og fjernstyret bil er der noget mere på spil – for eksempel liv og død, så genkendelsesmetoden skal være både lynhurtig og meget præcis. Huawei forklarer om projektet, at de ønsker at vise, hvordan teknologi, der allerede findes i flere af Huaweis smartphones, kan bruges til at styre en bil og derved være på niveau med selv den mest avancerede teknologi udviklet specielt til selvkørende biler.

I dag er det således, at de fleste eksisterende selvkørende biler er afhængige af en chip skabt til formålet og af en tredjepart.

Se også: Guide til kunstig intelligens

 

RoadReader og Porche Panamera på MWC 2018

RoadReader-projektet bliver præsenteret på Mobile World Congress 2018 i Barcelona, der foregår i disse dage.

Se også: Nyheder om Huawei