Huawei rundede 109 millioner solgte mobiltelefoner i 2015
Huawei har haft et godt år med flot salg og roste mobiltelefoner, ikke mindst Nexus 6P, som de lavede for Google.
I december meldte de således ud, at de havde solgt 100 millioner mobiltelefoner i 2015, men en kina-baseret analytiker, Kevin Wang, mener, at Huawei rundede 109 millioner solgte eksemplarer, da der stadig var en del dage at tage af i 2015, da Huawei løftede sløret for deres mobilsalg.
Se også: Sammenlign priser på Huawei mobiler
Huawei solgte 42 procent uden for Kina
100 eller 109 millioner solgte mobiltelefoner er måske lidt hip som hap i det store hele. Mere interessant er det, at hele 42 procent ud af disse 109 millioner solgte mobiltelefoner faktisk blev solgt uden for det kinesiske hjemmemarked, i følge Kevin Wang. Selvom det kinesiske marked naturligvis er meget vigtig for Huawei, så viser det, at Huawei har formået at indprente sig i mobilkøbernes bevidsthed rundt om i verden.
Samtidig er Huawei ikke afhængig af, at det går godt på ét marked, men selskabet har altså flere kort på hånden.
Huawei solgte i øvrigt 63 millioner mobiltelefoner i 2014, så salget i 2015 er løftet med 45 procent.
Se også: Test af Huawei mobiler
Sælger de dyre eller billige Huawei-mobiler bedst?
Selskabet har dog ikke løftet sløret for, hvordan salget af deres forskellige mobiltelefoner er gået. Det kunne ellers være interessant at høre, om det er lykkedes dem at få stort salg på deres hero-produkter som P8 og Mate 7 eller om det stadig primært er de billige lowend-mobiler som Ascend y550 og Ascend y530, der trækker de store salgstal.
Se også: Nyheder om Huawei mobiler