Huawei sætter 13 milliarder kroner af til cybersikkerhed

Netværksdelen er vigtig for Huawei og de sætter nu 13 milliarder kroner af for at adressere bekymringer omkring sikkerheden og slår fast, at de ikke samarbejder med de kinesiske myndigheder.

Huawei sætter 13 milliarder kroner af til cybersikkerhed

Huaweis netværksforretning er yderst vigtig for selskabet- faktisk er den større end smartphone-forretningen. Derfor har de seneste måneder været skidt nyt for Huawei, hvor flere og flere lande har blokeret selskabet fra at stå for fremtidig netværksudvikling.

 

Huawei vil bruge 13 milliarder kroner på at adressere sikkerhedsbekymringer

Frygten hos en række lande er, at den kinesiske stat har adgang til maksinrummet hos Huawei, så de har direkte adgang til vigtig infrastruktur i disse lande. Der er ganske enkelt bekymring for, at kineserne i en krisesituation kan trykke på en sluk-knap og ganske enkelt sætte vigtig infrastruktur ud at spil.

Huawei har hele tiden slået fast, at det ikke er tilfældet og nu vil de øremærke 13 milliarder kroner – 2 milliarder dollars – til at adressere disse sikkerhedsproblemer. Det forklarede selskabet på en pressekonference i Kina uden dog at forklare mere præcist, hvordan pengene skulle bruges.

Se også: Informationer om Huawei

 

Vil ikke acceptere anklager uden håndfaste beviser

Her benyttede selskabets nuværende bestyrelsesformand, Ken Hu, også anledningen til at slå fast, at alle bekymringer og anklager omkring sikkerhedproblemer hos Huawei bør være baseret på faktuel viden. Hu slog også fast, at de ikke vil acceptere anklager, der er rettet mod dem uden faktuelle beviser.

Hu understregede videre, at de har oplyst til regeringer verden over, at deres selskab er uafhængig af den kinesiske stat og at de kinesiske myndigheder ingen indflydelse har på selskabet.

Se også: Nyheder om Huawei