Huawei oplever igen-igen eksplosiv salgvækst af smartphones i Danmark

Huaweis smartphone-salg i Danmark er eksploderet med en stigning på 70 procent på et år - det er særligt topmodellerne, står bag væksten.

Huawei oplever igen-igen eksplosiv salgvækst af smartphones i Danmark

Huawei har øger salget af smartphones med 70 procent i Danmark i første halvår sammenlignet med samme periode i 2016 – fra 8,6 procent markedsandel til 14,8 procent.  Det har selskabet netop afsløret i forbindelse med halvårsregnskabet for 2017.

Det placerer Huawei på en solid tredjeplans som det tredjestørste smartphone-brand, kun overgået af Apple og Samsung.

 

Se også: Sammenlign priser på Huawei P10

 

Huawei-succes takket være Mate 9 Pro og P10

Huawei forklarer, at succesen i høj grad skyldes selskabets satsning på high-end smartphones:

“Danskerne har fået øjnene op for Huaweis premium smartphones, der blandt andet tæller Mate 9 Pro, der blev kåret som årets bedste Android-telefon i 2016, samt topmodellerne i P-serien, P10 og P10 Plus og lillebroren P10 Lite. Med disse lanceringer er det lykkedes os at få endnu bedre fat i den øvre og midterste del af markedet, hvor forbrugerne har store forventninger til både kvalitet og design,” fortæller Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark.

Efter første halvår i 2017 er Huaweis markedsandel på 14,9 procent i Norden. Huaweis markedsandel i Norden er således steget med hele 46 procent sammenlignet med samme periode i 2016.

Se også: Anmeldelse af Huawei P10

 

Voldsom vækst på globalt plan

På verdensplan brager Huawei også frem. I årets første seks måneder er omsætningen steget med 36,2 procent sammenlignet med samme periode året før, og salget af smartphones til forhandlere er steget med 20,6 procent til 70,01 millioner. Markedets generelle vækst i årets første kvartal var til sammenligning på blot 4,3 procent ifølge IDC, hæfter Huawei sig ved.

Huaweis ambition er at blive verdens største mobilproducent og det er dermed Apple og Samsung, de skal vippe af pinden. Og det er lykkedes i nogle områder at nærme sig målet, for eksempel i Central- og Østeuropa, hvor de netop har overhalet Apple i andet kvartal af 2017. Her sad Huawei på 12 procent af markedsandelene mod Apples 11 procent, oplyser Huawei.

Se også: Nyheder om Huawei