Huawei takker Apple: Nu bliver Mate 20 Pro årets topmodel

Huawei drillede Samsung, da de lancerede Note 9 og nu driller de Apple for deres nye iPhones og takker Apple for at lade Mate 20 Pro blive årets hero-mobil.

Huawei takker Apple: Nu bliver Mate 20 Pro årets topmodel

Så kom årets Apple-event, hvor de nye iPhones blev præsenteret. Ikke helt uventet har det fået konkurrenter og anti-fans til tasterne, alle ivrige for at pege fingre ad Apples udspil. Samsung har faktisk været overraskende tavse, men det har Apples største konkurrent ikke. Huawei har lige pillet Apple ned fra andenpladsen på listen over de største producenter i verden og nu driller de Apple på samme måde, som de tidligere i år gjorde med Samsung.

Samtidig er det pænt lagt ind i reklamer for Huaweis egen præsentationsevent for Mate 20, der finder sted den 16. oktober.

Se også: Priser på Huawei Mate

 

Huawei takker Apple for at lade Mate 20 Pro blive årets topmodel

Ser man på årets iPhones, er der ingen tvivl om inspirationen – nemlig Apples egen model fra sidste år, iPhone X. Årets nye telefoner er ens, men i forskellige størrelser og med forskellige kameraer. På én måde gør det tingene lettere, hvis man skal vælge sig en iPhone, at der er kun ét udseende at vælge imellem.

Huawei ser heller ikke den store forskel på iPhone X og de nye modeller, men i modsætning til Apple, der kalder det kontinuitet, kalder Huawei det for stagnation. De sørger også for indirekte at takke Apple for at holde det hele i samme stil, så Huawei i stedet får chancen for at vække opsigt og stjæle kunderne.

Se også: Anmeldelse af Huawei Mate

 

Gjorde også nar af Samsung

Som nævnt har de gjort helt det samme med Samsung, hvor de i sidste måned efter Galaxy Note 9-præsentationen også anklagede Samsung for at mangle innovation. Nu venter vi bare på at se, om Mate 20 så kan byde på den innovation, Huawei hylder.

Det bliver også spændende at se lidt længere frem, om næste års P-model blot bliver en mini-opgradering af Mate 20 Pro.

Se også: Nyheder om Huawei Mate 20 Pro

 

Mere nyt om temaet

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 4/9/2018 gik vi videre med temaet i en artikel der belyste emnet Apple iPad Pro 12.9 (2018) billeder lækket  – Nyheden kan læses her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om iPhone..