Huawei udfordrer Samsung med deres eget smartphone VR-headset
Virtual Reality til smartphones bliver hottere og hottere og nu vil Huawei med på bølgen og afslører deres eget headset til at konkurrere med Samsungs Gear VR. Headsettet blev præsenteret i Kina forleden.
Indtil videre ved vi kun, at headsettet giver dig mulighed for at bruge din smartphone til at spille VR-spil og se 360 grader videoer. Det kommer til at være som at se på et 130 tommer TV fra to meters afstand, og altså nok til at fylde det meste af dit udsyn.
Ligesom med Samsung Gear VR skal du docke headsettet til telefonen, men det kobles sammen med USB Type-C, ligesom LG’s 360 VR. Men vi håber da, at Huawei ikke gør som Samsung og binder dig til kun at bruge bestemte telefoner.
Se også: Test af Huawei P9
Huaweis VR-headset bruger mobilens skærm
Headsettet bruger telefonens skærm og har altså ikke egne skærme under linserne. Tager du en P9, får du en pixeltæthed på 639 ppi. Det er faktisk fuldkommen samme tal, som du får med LGs 360 VR-headset.
Det skulle gerne blive til 960 x 720 pixel for hvert øje. Det gør headsettet lidt dårligere end Samsung Gear VR, hvis vi bare ser på antal pixel. Nu har vi godt nok ikke prøvet Huawei VR selv, men vores forventninger er kun lunkne og ikke på niveau med Oculus eller HTC Vive-kvaliteten.
På siden af headsettet sidder en touchpad, som du bruger ved spil eller til at kontrollere videoerne, du ser, og fokusindstillingen ovenpå hjælper dig med skarpheden.
Se også: Sammenlign priser for Huawei P9
Endnu intet om prisen
Som de manglende specifikationer ved vi heller ikke noget om prisen endnu. Headsettet blev slet ikke nævnt i London ved P9-lanceringen, så spørgsmålet er også, om det overhovedet kommer på markedet uden for Kina.
En ting ved vi dog – det skal lanceres i løbet af 2016, men vi må vente på mere information og detaljer for at kunne vurdere, om det bliver en reel konkurrent til Samsung Gear VR.
Se også: Test af Huawei P9
Det sidste nye om emnet
Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. Steen Jørgensen fortsatte historien. 13/4/2016 gik redaktionen videre og publicerede en artikel med temaet Billige VR-headset vil fuldstændig dominere salget af VR-headsets i 2016 – Historien bringes videre her. Seneste nyt om temaet finder her.