Huawei: Tåbeligt, hvis Vesten ikke køber vores 5G-teknologi

Huaweis stifter Ren Zhengfei siger i sjældent tv-interview at Huawei har 5G-teknik, som Vesten mangler og det vil være tåbeligt af vestlige lande ikke at købe deres 5G-teknik.

Huawei: Tåbeligt, hvis Vesten ikke køber vores 5G-teknologi

For første gang nogensinde har Huaweis stifter Ren Zhengfei stillet op i et tv-interview og her slog han fast, at det vil være tåbeligt af vestlige lande, hvis de ikke køber selskabets 5G-produkter, da Huawei er førende inden for området.

 

Huawei: Tåbeligt hvis man ikke køber vores 5G-teknik

TV-interviewet foregik på Kinas statslige tv-station, hvor Ren Zhengfei forsvarede selskabet historik som en pålidelig og sikker telekom-partner. Interviewet kom i kølvandet på de forbud, som en række vestlige lande enten har indført mod brug af Huaweis 5G-teknik eller overvejer at indføre.

Ren Zhengfei slog fast, at Huaweis 5G-teknologi er førende i verden og at den vil løse mange af de 5G-problemer, som man vestlige lande kommer til at stå over for de kommende år.

“Det vil være tåbeligt af dem og de vil tabe penge, hvis de ikke køber vores produkter”, lød det fra stifteren. “Vi har mange af de ting, som europæiske lande og USA behøver og de bliver nødt til at købe dem af os”, uddybede han.

Han vurderer videre, at Huawei står stærkt i forhold til konkurrenterne.

Se også: Teleselskaber med bedst netværk

 

Svær tid for Huawei – Zhengfei agerer brandslukker

Det var som sagt første gang, siden Huawei blev stifter i 1987, at Ren Zhengfei stillede op til tv-interview og han gjorde det på anmodning fra selskabets public relation-team. Det skete på baggrund af den overgangsfase og krise, som selskabet befinder sig i. Det er vigtigt at signalere samhørighed over for kunderne og de 180.000 ansatte, så de forstår selskabet bedre i en svær tid.

Zhengfei forsøger med andre ord at optræde som brandslukker med sit interview.

USA har helt nedlagt forbud mod at teleselskaberne kan benytte Huaweis 5G-teknik og lande som England, Tyskland, Australien, New Zealand og Canada har helt eller delvist nedlagt forbud mod brug af kinesisk 5G-udstyr.

Også Norge har meldt offentligt ud, at de overvejer situationen. Ren Zhengfei forklarer, at Huawei altid vil sælge udstyr til alle lande, også de lande, der har meldt ud her i første omgang, at de ikke ønsker Huaweis 5G-teknik, men de vil fokusere på de lande, der ønsker at købe deres produkter.

Se også: Nyheder om Huawei