huawei logo

Huawei: Vi kan sagtens finde på at flytte vores forretning til mere venlige lande

Huawei er blevet ramt på stoltheden efter længere tids mistanke om at gå den kinesiske regerings ærinde ved at kunne bruge de netværk, som de bygger rundt omkring i verden til at spionere på vegne af Kina og deres efterretningstjeneste.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Flere lande har enten helt eller delvist forbudt Huawei at udbygge 5G-netværk, mens andre lande overvejer situationen, blandt andet Danmark som det seneste land. Hidtil har Huawei reageret ved at sige, at de spiller med helt åbne kort, at sikkerheden er i top, at de ikke kunne finde på at give oplysninger videre til de kinesiske myndigheder og at ingen endnu har fundet beviser på, at de skulle spille med fordækte kort.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Kan trække sig ud af vesten

Men nu er de begyndt at spille lidt med musklerne. For nylig sagde Huaweis stifter i sit første tv-interview nogensinde, at Huaweis har 5G-teknik, som Vesten har brug for og at deres 5G-teknik er bedre end konkurrenternes. Feng slog fast, at det ville være dumt og dyrt for de lande, der takkede nej til Huaweis 5G-teknik.

I går kom Huaweis formand, Liang Hua, så med ny udmelding, der viser, at selskabet er ved at være trække af situationen. Hua forklarede, at Huawei lige nu overvejer at flytte sine forretninger til lande, der er mere venligst stemte over for selskabet, hvis situationen fortsætter, det skriver BBC.

 

Skeptikere kan komme til Kina og se laboratorier

Den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V) har udtryk tvivl omkring, hvem der egentlig har det reelle ejerskab over Huawei og siger, at firmaet ifølge kinesisk lovgivning kunne blive tvunget til at levere informationer til den kinesiske regering. Det afviser Huawei dog er tilfældet.

Liang Hua konstaterede samtidig, at der ingen grund er til at tro, at Huaweis er den kinesiske regerings forlængede arm, der bliver brugt til spionage. Var man det, kunne man bare komme til Kina og besøge deres laboratorier, forklarede han.