Huawei vil bygge nyt R&D center til 40.000 ansatte – pris 10 milliarder kroner
I morgen afvikler Huawei sin første officielle udviklerkonference, som passende nok kaldes for Huawei Developers Conference. Lige op til er noget andet passende blevet afsløret, nemlig at Huawei vil bygge et nyt R&D center med plads til op til 40.000 ansatte.
Huawei bygger R&D center til 40.000 ansatte
Prisen for det nye R&D center skulle lande på 1,4 milliarder dollars, hvilket svarer til cirka 9,34 milliarder kroner. Centeret skal ligge i Shanghai og vil have fokus på trådløs teknologi og IoT netværk samt chips til forskellige typer enheder.
Huawei har i forvejen 14 R&D centre rundt om i verden samt 36 såkaldte innovationscentre, der er mindre i skala end R&D centrene.
Se også: Find bedste pris på Huawei P Smart Z
Vil være mindre afhængige af amerikansk teknologi
En af årsagerne til, at Huawei satser på endnu et R&D center skyldes formentlig, at selskabet har følt sig meget presset af den boycott, som de blev ramt af fra amerikansk side, hvor Huawei pludselig ikke kunne benytte amerikansk teknologi i sine produkter. Med det nye udviklingscenter kan Huawei sikre, at de bliver lidt mere uafhængige af udenlandske samarbejdspartnere end hidtil.
Huawei forklarer, at de investerer mellem 15-20 milliarder dollars i udvikling om året og det er planen, at det budget skal ligge fast på 20 milliarder dollars om året de næste fem år.
Se også: Nyheder om Huawei