Huawei vil gøre det lettere at tænde kaffemaskinen i Europa
På konferencen Innovation Day i München vil Huawei sammen med ledende firmaer, tænketanke, medier og politikere sætte fokus på, hvordan der kan blive sat gang i den digitale udvikling i Europa, så vi kan komme med ind i det, man kalder for den 4. industrielle revolution. Den 4. industrielle revolution handler om, hvordan vi med moderne teknologier kan sikre værdi og vækst.
For at skabe den 4. industrielle revolution skal den digitale infrastruktur være på plads, for den handler nemlig rigtig meget om Internet of Things, altså opkoblede enheder der taler sammen med hinanden. Og den infrastruktur vil Huawei være med til at sikre, forklarede Huaweis Chief Marketing Officer, William Xu, til de fremmødte på konferencen i München.
”Huawei vil hjælpe Europa med at accelerere digitaliseringen inden for udstyr, infrastruktur og programmer. Vi arbejder tæt med kunder, partnere og forskningsinstitutter for at drive denne udvikling,” sagde Huaweis Chief Marketing Officer, William Xu, til de fremmødte på konferencen i München.
Huawei forklarer blandt andet selv, at digitaliseringen giver mulighed for at tænde for kaffemaskinen eller justere temperaturen i ens sovesoveværelse med et tryk på ens smartwatch.
Se også: Find de billigste priser på Huawei mobiler
Wearables spiller stor rolle for Internet of Things
Huaweis Chief Operating Officer for Norden, Øst- og Centraleuropa, Kenneth Frederiksen, mener, at wearables kommer til at spille en afgørende rolle i fremtidens digitale samfund.
”Wearables bliver vores fjernbetjening til alle de elektroniske enheder, som bliver forbundet til IoT [Internet of Things, red.].
Kenneth Frederiksen forklarer dog, at der også kommer mere samfundsnyttige ting ud af en opkoblet verden og wearables end blot muligheden for at tænde kaffemaskinen: ”Eksempelvis lagrer wearables en masse informationer om os. Det kan være en stor fordel, hvis du bliver indlagt på hospitalet, hvor lægen lynhurtigt vil kunne trække en masse data om din personlige sundhed og dermed hurtigere stille diagnose og give den rette behandling.”
Læs også: Test af Huawei mobiler
Smart Cities
I større plan taler man om Smart Cities, hvor de fysiske og sociale rum kobles op med det digitale rum. På den måde kan myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere blive koblet sammen og udnytte og dele data og information med henblik på at skabe nye løsninger og tjenester. Også biler og vejinfrastruktur er en del af Smart Cities-konceptet, hvor man med digitalisering kan skabe mere sikre forhold på vejene og kommer store trafikkøer i forkøbet, blandt andet.
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 5/6/2015 blev sagen bragt videre med et indlæg med tematikken Dansk udviklet app sparer Islands politi for 8.000 mandetimer om året – Tjek artiklen her. Du finder seneste nyt her.