Huawei vil lave verdens mest pålidelige og sikre økosystem de næste to år
Huawei har ryggen mod muren som aldrig før, når det gælder smartphone-salget. Det er hårdt ramt af de amerikanske sanktioner mod selskabet, der gør, at de ikke kan give deres brugere adgang til Google Play Store og Googles populære tjenester og de har også svært ved at købe de nødvendige chipset. Alligevel ser virksomhedens grundlægger, Ren Zhengfei, positivt på selskabets situation.
Huawei runder 1 milliard aktive telefoner – og afviser salg af P- og Mate-serierne
Han forklarede på konferencen GTS Cloud and Device Cloud Cooperation and Integration Progress, der løb af stablen for nylig, at selskabet har rundet en milliard aktive smartphones på verdensplan.
Videre forventer Huawei at sælge mellem halvfjerds og firs millioner smartphones i 2021. Der er tæt på 70 procent under salget i 2019, hvor de solgte 240 millioner telefoner.
Huwaei solgte sidste år Honor-brandet til et kinesisk konsortium, og der har været rygter om, at de også ville sælge de populære brands P-serien og Mate-serien. Det er angiveligt også noget, Huawei selv har diskuteret. I hvert fald understreger Huawei selv, at Ren Zhengfei har understreget, at Huawei har besluttet, at de “under ingen omstændigheder kommer til at frasælge vores forbruger-afdeling, vores smartphone-forretning”.
Se også: Billig pris på Huawei telefoner
Vil skabe verdens mest pålidelige økosystem de næste par år
På konferencen fortalte Ren Zhengfei, at Huawei nu går ind i en ny fase, hvor man over de næste to til tre år vil skabe et af verdens mest pålidelige og sikreste cloud-økosystemer til virksomhedens smartphones.
Han tilføjede også, at dette økosystem vil få en helt åben arkitektur, der vil gøre det muligt for alle at udvikle og lave apps til systemet.
Se også: Nyheder om Huawei