Huawei: Vores forhold til leverandørerne er uændret trods anholdelse af finansdirektør
Huawei, der er verdens største producent og leverandør af teknik til telekommunikation, har efter anholdelsen af selskabets finansdirektør Wanzhou Meng i Canada forklaret, at deres forhold og samarbejde med leverandører og partnere rundt om i verden ikke ændrer sig.
Huawei: Vi følger lovgivningen helt og holdent i alle lande
USA har gennem længere tid mistænkt Huawei for at give de kinesiske myndigheder mulighed for at spionere via den teleinfrastruktur, som Huawei bygger og Huawei må ikke udbygge 5G-nettet i USA. Også en række andre lande har enten forhindret Huawei at blive 5G-leverandør eller kun ladet dem stå for en del af udbygningen, en del der ikke har med core-netværket at gøre.
De amerikanske myndigheder har dog også mistænkt Huawei for ulovlig handel med Iran og det skulle have været bevæggrunden for, at Huaweis finansdirektør er blevet tilbageholdt i Canada med henblik på udlevering til USA.
I en mail til samarbejdspartnere understreger Huawei, at de flere gange har slået fast, at de helt og holdent følger lovgivningen og regulationer i alle de lande, hvor de opererer i. De forklarer videre, at det ikke er rimeligt af USA af benytte denne slags tiltag for at lægge pres på en forretningsenhed og konstaterer, at USA er imod den frie økonomi og fair konkurrence.
Det er dog netop kommet frem, at Wanzhou Meng og hendes far, der er stifter af Huawei, i en intern q&a med medarbejdere i selskabet, skulle have sagt, at hvis de er bundet på hænder og fødder af lovgivning, så kan de ikke blive ved med at producere og hvad er pointen så med overholde lovgivningen.
Se også: Priser på mobiltelefoner fra Huawei
Flere lande forbyder 5G fra Huawei – nu også Japan
USA har også lagt pres på andre lande til at droppe netværkssamarbejde med Huawei og blandt andet teleselskaber i England, Australien og New Zealand har valgt ikke at bruge Huawei til udbygningen af 5G.
Ifølge Reuters skulle også Japan overveje forbud mod at bruge Huaweis 5G-udstyr af frygt for cyberangreb og andre former for sikkerhedsbrud.
Se også: Nyheder om Huawei