Huaweis 5G-udstyr skal fjernes helt fra engelske netværk
Det er ikke så lidt pres, der har været på Storbritannien, når det kommer til den vigtige beslutning om, hvorvidt Huawei må levere udstyr til 5G-netvæk i landet.
Huaweis 5G-udstyr skal fjernes fra de engelske netværk
Storbritanniens Sikkerhedsråd mødtes den 14. juli for at diskutere resultaterne af følgerne af USA-sanktioner mod udstyr fra Huawei til operatørerne. Det står nu klart, at de engelske teleselskaber har frem til 2027 til helt at få udfaset Huaweis udstyr.
Et forbud er en 180 graders ændring i forhold til, hvad den engelske regering tidligere har meldt ud. Tilbage i januar godkendte regeringen brug af Huawei-udstyr i 5G RAN-udbygningen. 35 procent af det ydre netværk måtte være med udsyr fra Huawei.
Siden har visse engelske politikere og amerikanske myndigheder forsøgt at tvinge en ændring igennem og i stedet ønsket, at det Huawei-udstyr, der allerede er i brug, skulle fjernes.
The Telegraph har skrevet, at operatørerne formentlig ville få frem til 2025 til at fjerne Huaweis udstyr, mens Bloomberg citeret politikere for at kræve et forbud mod at købe nyt udstyr fra slutningen af 2021, og deadline for udskiftning af udstyret i 2023 eller 2025. Men skæringsåret blev altså 2027.
Se også: Teleselskaber med bedste mobildækning
Koster 2 milliarder euro og forsinket 5G-udrulning
Huawei fastholder, at deres udstyr ikke udgør en sikkerhedsrisiko og har understreget sine akkreditiver i Storbritannien flere gange.
De engelske teleselskaber har sagt, at det vil koste 2 milliarder euro, hvis Huawei forbydes fra de engelske netværk. Samtidig vil det også få betydning for udrulningen af 5G, advares der imod.
Se også: Nyheder om netværk