Huaweis CEO: Smartwatches er ligegyldige
Det er ikke lang tid siden, at Huawei præsenterede deres nye Huawei Watch 2 til CES i Barcelona. Der har ikke været særlig stor begejstring for uret fra mange anmelders side, og det gælder åbenbart også for Huaweis egen CEO, Eric Xu Zhijun.
Se også: Anmeldelse af smartwatch
Huawei CEO vil ikke selv gå med smartwatch
Eric Xu Zhijun udtaler, at han ikke helt forstår, hvad smartwatch egentlig skal til for, når man nu har en smartphone.
Derudover fortalte han ved en Q&A på Huaweis 2017 Global Analyst Summit, at han aldrig selv ville gå med et af urene – det skriver South China Morning Post.
Se også: Test af de bedste smartwatch
Er der behov for et smartwatch?
Eric Xu Zhijun tilføjer, at han altid beder Huaweis smartwatch-afdeling om at vurdere, om der nu også er behov for de ting, som de måtte præsentere for ham.
Man kan måske undre sig over, at en CEO i et firma som Huawei tvivler på noget af det, som skal ud til kunderne. Ikke desto mindre, så siger Eric Xu Zhijun nok det, som mange i forvejen går rundt og tænker.
Se også: Sammenlign pris på mobilabonnement
Kunder ikke vilde med smartwatch
Apple dominerer markedet lige nu, når det gælder smartwatches, og det er ikke nemt at lokke kunderne til at købe et smartwatch af netop de årsager som Xu Zhijun peger på – nemlig at der ikke rigtig er behov for at have et smartwatch.
En anden årsag til, at mange ikke vil købe et smartwatch er, at de ganske enkelt er for dyre og det hænger så også sammen med, at ikke samtidig ikke rigtig bidrager med noget, der kan forsvare den høje pris, som mange smartwatch har.
Se også: Nyheder om smartwatch