Huaweis Video Service og AppStore snart klar i Europa

Huawei er på vej med Video Service og AppStore i Europa - lanceringen ventes at rulle ud i 1. kvartal 2018.

Huaweis Video Service og AppStore snart klar i Europa

Er du Android-bruger, kender du til Google Play Store, og måske har du også stiftet bekendt skab med Amazon Appstore. Der er dog dem, der gerne så et større udbud, og for dem er der gode nyheder. Huawei har nemlig meddelt, at deres AppStore og Video Service kommer til de europæiske kunder i første kvartal af 2018.

Se også: Priser på Huawei Mate 

 

Huawei- og Honor telefoner med Huawei AppStore og VideoService

Det var ved Huaweis Eco-Connect Europe-event i Berlin fredag, at de annoncerede dette i forbindelse med afsløringen af partnerskab med 15 app- og spiludviklere. Det betyder, at alle Honor- og Huawei-telefoner fra en gang i første kvartal af 2018 kommer med Huaweis AppStore og Video Service installeret på forhånd.

Vincent Pang, der er direktør for Huaweis Vesteuropæiske afdeling udtalte at digital transformation ikke længere er en trend i fremtiden; det sker lige nu, men understreger også samtidig, at den digitale transformation ikke kan udføres af blot et selskab eller organisation. “Som en troværdig innovatør og aktiv deltager i den digitale infrastruktur vil Huawei skabe en åben platform i Europa og globalt, der skal føre til tættere samarbejde på tværs af den digitale industri”, formulerer hans Huaweis ambition for deres digitale infrastruktur.

Se også: Anmeldelse af Huawei Mate 10 Pro

 

Huawei Video Service

Huaweis reklamefri Video Service har et stort katalog med TV-programmer og film, både af den lokale og den globale slags.

Den kan desuden integreres med den Video Player, der allerede er på alle Huawei-telefoner.

Se også: Guide til de bedste Huawei mobiler

 

Huawei Themes Store

En anden nyhed, der kommer til i begyndelsen af 2018, er, at du kan købe temaer i Huaweis Themes Store. Den har over 160 millioner aktive brugere, der downloader 40 millioner nye temaer hver måned.

I 2016 lykkedes det Huawei at få mere end 240.000 app- og spiludviklere til at gå med i deres Developer Alliance, hvilket de betalte mere end 400 millioner dollars for.

Se også: Nyheder om Huawei