Kina raser over amerikanske anklager mod Huawei: Det er smædekampagne mod kinesiske selskaber

De kinesiske myndigheder raser over amerikanske anklager mod Huawei, der bl.a. går på ulovlig handel med Iran, hvidvask og tyveri af forretningshemmeligheder: Kalder det for smædekampagne mod kinesiske selskaber.

Kina raser over amerikanske anklager mod Huawei: Det er smædekampagne mod kinesiske selskaber

I går aftes dansk tid stod det klart, at de amerikanske myndigheder vil tiltale den kinesiske virksomhed Huawei på en række punkter, blandt andet ulovlig handel med Iran, vildledning af amerikanske banker, svindel med overførsel af penge, bevidst forsøg fra Huawei på at forpurre undersøgelse af selskabet og der er også tiltale for tyveri af forretningshemmeligheder fra T-Mobile.

I forbindelse med disse tiltaler, vil USA nu officielt anmode Canada om at få udleveret Huaweis finansdirektør Wanzhou Weng, der siden 1. december har været tilbageholdt i Canada på anmodning af netop USA.

 

Kina kalder anklager mod Huawei for statslig smædekampagne 

Der er tale om en række alvorlige tiltaler og falder der dom ud, så den går imod Huawei, kan det være store konsekvenser for Huaweis forretninger med USAs allierede, særligt på netværksområdet.

Kinas udenrigsministerium siger i en udtalelse, at at USA bør sætte ens stopper for urimelig pres på kinesiske virksomheder og siger, at der er stærke politiske motivationer og manipulation bag anklagerne – USA forsøger sig ganske enkelt med en smædekampagne mod kinesiske virksomheder. At bruge en statsmagt til at angribe specifikke virksomheder uden beviser er “unfair og amoralsk”, lyder det fra det kinesiske udenrigsministerium.

Se også: Find de bedste priser på Huawei produkter

 

Huawei forsøgte dialog med amerikanske myndigheder – men blev afvist

Huawei afviser alle anklager og siger, at de, efter Meng Wanzhou blev anholdt tilbage i december sidste år, har forsøgt at indlede dialog med de amerikanske myndigheder, men at de blev afvist uden forklaring.

Selskabet slår fast, at hverken de eller affiliate selskaber til Huawei har brudt amerikansk lovgivning og de er ikke bekendt med, at Meng Wanzhou skulle have handlet ulovligt og de er overbevist om, at det amerikanske ret i sidste ende vil komme til samme konklusion.

Se også: Nyheder om Huawei vs USA