Kirin 970 med AI: Se præsentationen på video
Huawei benyttede IFA til at præsentere selskabets kommende super processor med kunstig intelligens (AI) – Kirin 970. Her forklarede Richard Yu, CEO for Huawei Consumer Business Group, at Kirin 970 er den første i en række nye fremskridt, der vil bringe kraftfulde AI-funktioner til Huaweis produkter.
Se også: Billig Huawei Mate 9 Pro
Kirin 970 med Mobile AI mest interessante produkt på IFA 970
Kirin 970 blev præsenteret ved en særlig konference på forbrugermessen i Berlin og processoren er allerede blevet kåret som den mest interessante lancering på IFA 2107 af blandt andet Android Authority.
Det er et nørdet site, men det er alligevel interessant, at et produkt som en processor får den kåring.
Se også: Rygter om Huawei Mate 10
Cloud AI og On Device AI
Efter mange års udvikling bliver kunstig intelligens i “skyen” (Cloud AI) nu anvendt til mange formål, men brugeroplevelsen har stadig plads til forbedringer, herunder latenstid, stabilitet og sikkerheden, slår Huawei fast. Cloud AI og kunstig intelligens i produkter (On-Device AI) kan nemlig supplere hinanden til fordel for forbrugeren forklarer Huawei.
Lidt teknisk forklarer selskabet, at On-Device AI har et højt udviklet sanseapparat, som er grundlaget for at forstå og hjælpe mennesker. Sensorerne i produktet producerer en stor mængde personlige data i real-tid, som tager udgangspunkt i specifikke scenarier. Efterhånden som produktet bliver brugt, vil det blive bedre til at forstå og forudse brugerens behov og på den måde konstant forbedre brugeroplevelsen.
Kirin 970 er Huaweis første mobile AI-platform med en dedikeret “Neural Processing Unit (NPU)”. Bygget med en avanceret 10nm proces er der plads til 5,5 millioner transistorer i et område på kun en kvadratcentimeter. Chipsættet drives af en 8-kernet processor – som er den næste generation af 12-kernet GPU. Sammenlignet med en quad-core Cortex-A73 CPU-klynge, leverer Kirin 970 op til 25 gange ydeevnen med 50 gange større effektivitet. Dermed kan Kirin 970-chipsætet udføre de samme AI-beregningsopgaver hurtigere og med langt mindre strøm. I en billedgenkendelsestest behandlede Kirin 970 2.000 billeder i minuttet, hvilket er hurtigere end andre chips på markedet.
Den nye processor ventes i øvrigt at se dagens lys i en mobil med Huawei Mate 10
Se også: Anmeldelse af Huawei Mate
Video om Kirin 970
Alt dette plus en del andet kan du se og høre mere om i videoklippet øverst i artiklen, hvor Richard Yu forklarer mere om Kirin 970 med Mobile AI ved lanceringen på IFA 2017.
Se også: Nyheder om Kirin 970