Se billeder taget med kameraet i Huawei P40
Der er ikke længe til lanceringen af Huawei P40-serien. Den skal finde sted 26. marts – det er i morgen – og nu er der lækket en række billeder, der efter sigende viser P40-seriens evner til at tage billeder.
Der nævnes ikke noget med, hvilken af P40-telefonerne det er, der har taget disse billeder – det kan være både P40, P40 Pro eller P40 Pro Premium. Vi får dog nogle hints, men tag et kig på de flotte billeder fra Weibo-kontoen Digital chat station.
Flotte billeder taget med P40
De er jo superlækre, billederne taget med P40 telefonen – detaljerne, farverne og livet i billederne er helt enestående. På billedet af hunden kan man tilmed udskille hvert enkelt hår i dens pels. Netop disse detaljer kan dog også give os et hint om, hvilken af modellerne der er tale om.
I en opdatering af sit indlæg, har Digital chat station nemlig skrevet, at billedet af hunden er taget med 10x zoom, derefter beskåret og lagt op igen. Stemmer det, drejer det sig formentlig om billeder taget med P40 Pro Premium. Det er modellen, der skulle have de bedste specifikationer, og det er specifikationer, der ikke er at finde i hvilken som helst telefon.
Se også: Specifikationer på Huawei P40
Lancering i morgen
Men uanset hvilken telefon det er, så er der ingen som helst tvivl om, at det er nogle meget imponerende billeder. Meget tyder altså på, at Huaweis nye serie kan nogle ganske heftige sager, når det kommer til kameraet.
Desværre kommer de formentlig også til stadig at være præget af USAs restriktioner og derfor komme uden Google-tjenester. Det kan spille en afgørende rolle for mange kunders lyset til at købe dem. Den nye P40 serie lanceres i morgen og her bliver vi meget klogere på de nye telefoner og forhåbentlig kan Huawei også fortælle, at de har mange vigtige apps klar i Appsgallery, når telefonerne kommer ud i butikkerne.
Se også: Nyheder om Huawei