Nyt læk indikerer større designændringer på Huawei P20, P20 Plus og P20 Pro

Huawei P20, P20 Plus og P20 Pro kan blive navnene på opdateringen til P-serien med anderledes design og højere priser.

Nyt læk indikerer større designændringer på Huawei P20, P20 Plus og P20 Pro

Opfølgerne til Huawei P10-serien lader til ikke at få navnet P11, men nærmere P20 – derfor kan vi få en serie af nye P-telefoner fra Huawei her til foråret under navnene P20, P20 Plus og P20 Pro. Nyt læk viser dog også, at det ikke kun er modelnummeret, der sker et stort spring for, også designet sker der ting og sager med.

 

Nyt design til Huawei P20

Lækkede skitser viser, at hjemknappen på P20 og P20 Plus bliver placeret på fronten og vil også fungere som fingeraftryksscanner. P20 Pro ser ud til at få skærmdesign som iPhone X og det vil betyde, at fingeraftryksscanneren ryger ombag på telefonen.

Det spekuleres i, at P20 og Plus-modellen for almindelig 16:9 design, mens Pro versionen får 18:9 format. Alle tre telefoner får tre kameraer på bagsiden, men billederne viser, at de bliver placeret lidt forskelligt fra model til model.

Se også: Priser på Huawei P

P20 får tre kameraer på bagsiden

De tre nye P20’ere får alle sammen tre kameraer på bagsiden ser det ud til. Rygterne siger, at de vil kunne give 5x hybrid zoom – en slags optisk zoom, hvor man kan zoome ind digitalt uden at det går udover billedkvaliteten. Opløsningen på kameraerne skulle i øvrigt være på 40 megapixel.

Derudover kan vi forvente forbedringer, når det gælder for eksempel antal RAM, hukommelse og batteri. Formentlig får vi samme Kirin 970 AI-processor som på Mate 10 Pro på de nye telefoner og formentlig også 6 GB RAM og mindst 64 GB hukommelse.

Måske Pro-versionen får en nyere variant af Kirin processoren, det kunne være Kirin 975 med 8 GB RAM og mindst 128 GB hukommelse

Se også: Test af Huawei smartphones

 

Lancering og pris på P20, P20 Plus og P20 Pro

Det forventes, at Huawei præsenterer den nye P20 serie på MWC 2018 i Barcelona til februar. Huawei har selv meldt ud, at de vil satse mere på high end telefoner for at maksimere profitten og derfor kan det meget vel være, at der ikke kommer en billig lite-model som vi tidligere har set i P-serien.

Vi gætter på, at P20 får en pris på omkring 4.500 kroner, P20 Plus kommer på en pris omkring de 5.500 kroner og kan P20 Pro, hvis den altså kommer, lande på en pris omkring 6.500 kroner, måske endda også på 6.999 kroner.

Se også: Rygter om Huawei P20