Opdatering til Huawei P20 – kamera, sikkerhed og lidt godt og blandet

Der begynder snart at rulle en opdatering ud til Huawei P20, der blandt andet ændrer lidt på kameraet og forbedrer sikkerheden.

Opdatering til Huawei P20 – kamera, sikkerhed og lidt godt og blandet

Huaweis seneste flagskib P20 har fået en ny opdatering. I den ændres brugerfladen for kameraet lidt og med er også en lukning af et sikkerhedshul. Opdateringen har det charmerende navn B131 og kan på nuværende tidspunkt kun fås via Huawei Recovery Updater.

Vi regner dog med, at den også kommer via OTA inden længe.

Se også: Anmeldelse af Huawei P20

 

Forbedret kamera i P20

Først kan vi se på opdateringerne til kameraet, der handler om lidt mere end brugerfladen. For det første kommer zoomknappen ned i bunden af skærmen, og udløseren er ikke længere rund men firkantet. Der er flere ændringer ved kameraet, der ikke er blevet specificeret yderligere.

Udover kameraændringerne skulle opdateringen også give P20 bedre udnyttelse af strømmen, så batteriet holder i længere tid. Systemydeevnen og systemets generelle stabilitet skulle også have fået et boost.

Se også: Den billigste Huawei P20

 

Google Assistant-problemer fixet

”Wallpaper Display” er blevet optimeret, og der er blevet ordnet nogle problemer med Google Assistant.

Der har været rapporteret problemer med Google Assistant, hvis man besvarer et opkald med assistenten. I visse tilfælde har brugere oplevet, at svarene fra den anden person er blevet forsinket. Det skulle nu være klaret.

Se også: Nyheder om Huawei