Reportage: På besøg på Huaweis fabrik

En øde bydel befolkes pludselig af horder af mennesker. Fra nærmest hver eneste bygning myldrer der mennesker ud. Et øjeblik tidligere har jeg skeptisk spurgt mig selv, om der virkelig arbejder nogen her, men nu fyldes gaderne, der er omgivet af moderne, anonyme bygninger i glas og metal, hurtigt af mennesker, der målbevidst vælter ud gennem bygningernes hoveddøre.

 

Kontrol og produktion

Inde på selve fabrikken skal jeg først tage den obligatoriske hvide kittel og hue på. Derefter møder jeg Xue Yongho, der har titlen ”Director of supply chain cyber security office” og er den, der fører an i rundvisningen på fabrikken.

Da vi ser nærmere på det arbejde, der foregår, viser det, at hans titel er passende, for det, der sker her, handler mindst lige så meget om kontrol af indkommende komponenter som af reel produktion. Ganske vist er der samlebånd, hvor ansatte sætter komponent efter komponent på de dele af basestationer, der bliver produceret, lige da vi besøger produktionen, men mindst lige så meget handler om netop at kontrollere kvalitet og oprindelse af de komponenter, der bliver brugt.

Der bliver åbenbart brugt rigtig mange kræfter på at hele systemet skal kunne spores, så man, hvis noget skulle gå galt, kan spore, hvem der har leveret komponenten, hvem der har været indblandet i arbejdet med den og så videre.

Se også: Huawei mobiltelefoner – de laveste priser

Produktion via underleverandører

Underleverandører er der mange af, og i det globale kontrolcenter, hvorfra de kontrollerer ikke bare denne fabrik, men også andre anlæg verden over, ser vi lange lister med specifikationer rulle over skærmene, der dækker en hel væg. Her ser vi for eksempel en komponent fra Texas Instruments, der indgår i en leverance til en europæisk leverandør. På fabrikken, vi besøger, kan Huawei producere alle de produkter, de tilbyder, fra basestationer til mobiltelefoner.

Billedtekst: Xue Yongbo, der er ”Director of supply chain security office”, viser rundt på fabrikken.

 

En hel del af produktionen lægger Huawei, præcis som konkurrenterne, ud til underleverandører. Ser vi for eksempel på systemchips, designer Huawei deres egen chip kaldet Hisilicon. Selve chippen importerer de dog, og produktionen foregår for det meste i USA og Japan af underleverandører.

Når komponenter fra forskellige leverandører kommer ind, bliver de kontrolleret i detaljer, både hardware og software, og det er ikke kun for Huaweis egen skyld, men ofte for kunder, der ligesom os med jævne mellemrum bliver inviteret til at kontrollere, hvordan denne kvalitetssikring foregår.

På den fabrik, hvor vi befinder os, har for eksempel både Vodafone og Telenor været og fået lignende rundvisninger. Udover at lave ydeevne- og funktionstest, sikrer man også, at ingen har haft mulighed for at modificere komponenterne, noget der ellers kan indebære, at kundernes information, mobiloperatørerne i det her tilfælde, eller deres kunders information, havner i forkerte hænder. Det må altså ikke ske.

For at sikre sikkerheden sporer man alle komponenter, tester og sørger for, at hver del kan spores, blandt andet ved hjælp af stregkoder, der aflæses ved hver station og gør, at man kan se alt og alle, der har været indblandet.

 

Glade gutter producerer

I produktionen, når alle komponenter er kontrolleret og opfylder kvalitetskravene, får vi lov at følge en produktionslinje, hvor komponent efter komponent loddes fast på kredskortet og til sidst monteres i en basestation. Inde på fabrikken er et whiteboard med glade mænd noget af det første, der møder os. I et gittermønster ser vi billeder af dem, der arbejder på denne del af fabrikken sammen med et billede af en klase druer og en smiley, der enten kan være jublende glad, mere neutral eller ked af det.

De ansatte fæster en mand med det ansigtsudtryk, der svarer til, hvordan de har det, når de kommer på arbejde. Det her viser sig også at være almindeligt på andre dele af Huawei. På tavlen på fabrikken er de allerfleste glade, og jeg ser faktisk ikke nogen, der har valgt en trist mand nogen steder.

Tanken med tavlen er, fortæller Chefen Xue Yongbo, at man skal kunne se, om nogen er nedstemt og derfor kan få andre arbejdsopgaver den dag. Det handler både om personlig omtanke, og om at man helt enkelt ikke arbejder så godt, hvis man ikke er i godt humør.

På den hvide tavle kan man udover den glade mand også se en klase vindruer for hver ansat. Druerne farvelægges baseret på, hvordan den ansatte præsterer, og også her, ligesom med de glade ansigter, lader en overvældende majoritet af de ansatte til at være glade og velpræsterende.

Stjerner ved hver ansat viser endvidere, hvilke kompetencer de har. En stjerne betyder for eksempel, at man kan klare et arbejdsmoment, mens to stjerne betyder, at man også kan lære den arbejdsopgave fra sig til en anden. Tavlen viser også, hvem der har flere forskellige kompetencer og derfor kan skifte arbejdsopgaver, når der skal bruges flere folk på et bestemt område.

Som man forventer, er miljøet på fabrikken sterilt og ret stille. De ansatte ved samlebåndet arbejder hver for sig med deres opgave. Det handler i den produktionslinje, vi følger, frem for alt om at fæste komponenter på et kredskort eller at funktionsteste det arbejde, der allerede er gjort.

 

8-timers hold

På gulvet passerer der af og til en robot, der følger en rute på gulvet og transporterer komponenter. Da den er lige ved at støde sammen med os, beroliger fabrikschefen os med, at den har sensorer, så den stoppe automatisk, inden den risikerer at køre ind i noget eller nogen.

På den fabrik, vi besøger, arbejder de ansatte på fabriksgulvet 8 timers dag i treholdsskift. Man arbejder fem dage om ugen og får fem dages ferie per år, udover 11 nationale helligdage, som den kinesiske kalender har spredt ud over året.

Udover lønnen får de ansatte madkuponer og under besøget på de to kvadratkilometer, Huaweis hovedkontor udgør, passerer vi bespisningen, hvor mange af de ansatte spiser deres frokost.

Udover frokostpausen har de også kortere pauser i løbet af dagen, og under rundvisningen passerer vi hvilestolene, hvor bløde, blå lænestole er stillet om på rækker som i en biograf, men der vises ingen film.

Derimod er der en håndfuld ansatte, der sover i stolene, da vi passerer. En del af de ansatte bor tilmed på området, hvor de arbejder. Huawei har 3000 små lejligheder, som ansatte kan tildeles til en leje, der skulle være mere fordelagtig, end det ellers er muligt at finde her.

 

Styr på hver komponent

På fabrikken, vi får at se, består størstedelen af pladsen af lager og kontrol af indkommende komponenter. De har for eksempel et automatiseret lager på 25.000 kvadratmeter, hvor alt foregår uden menneskers indblanding.

Robotter henter de komponenter, der skal bruges, og returnerer de komponenter, der ikke bliver brugt tilbage til lageret, så de kan gemmes til en anden gang. Her, ligesom på resten af fabrikken, er stregkoderne på hver komponent central. Sammenligner man produktion af mobiltelefoner med de basestationer, der produceres her, fortæller Xue Yongbo, at mobilproduktionen, udover at den i høj grad klares at selskaber som Foxconn via outsourcing, er betydeligt mere automatiseret end den produktion af komponenter til basestationer, vi er vidner til.

Kvalitetskontrollen skal dog være den samme i mobilproduktionen, og vi bliver forsikret om, at man her på fabrikken kan producere alle de produkter, Huawei laver, fra basestationer til mobiltelefoner.

For at få mere fleksibilitet i produktionen, er det dog sådan, at de ofte indleder produktionen her for på et senere tidspunkt at lægge den fortsatte produktion ud til underleverandører. Et diagram på en væg på fabrikken viser, at en overvejende del af al produktion sker netop i form af outsourcing, og at det kun er en mindre andel af produktionen, Huawei rent faktisk selv står for.