Rygte: Huawei kan miste licens til Android – arbejder på eget alternativ
De var på vej over Oceanet, Huawei, på vej mod USA. Men sådan skulle det ikke gå, syntes myndighederne i Washington, og nu er Huawei nærmest ikke tilstede i landet. Nu er der desuden en trussel hængende over deres hoveder om, at de måske ikke kommer til at kunne bruge Android-systemet. Det skulle ifølge et nyt rygte have fået selskabet til at arbejde på et eget alternativ til Android. Rygtet kommer fra South China Morning Post.
ZTE tæt på at miste licens til Android – det samme kan ske for andre kinesiske producenter
Huawei har endnu ikke mistet deres licens til at bruge Android, men en af de andre kinesiske smartphone-producenter, ZTE, har næsten mistet deres. Det har fået andre producenter fra Kina til at hanke op i sig selv, for at det ikke skal overgå dem.
Huawei tør dog ifølge rygtet ikke regne med, at Android-livet varer ved, og vil have noget at falde tilbage på, hvis forholdet mellem USA og Kina bliver mere betændt, end det allerede er.
Se også: Find billig Huawei P20 Pro
Huawei arbejder på eget styresystem
Android sidder sikkert på tronen som det mest populære styresystem i verden. Det har dog ikke forhindret forskellige selskaber i at arbejde på andre systemer. Samsung har lagt en del arbejde og penge i deres Tizen-platform, men den er aldrig blevet til så meget. Derfor er det spændende, at Huawei går med lignende planer.
Systemet er ikke offentliggjort endnu, og hvis rygtet om dets eksistens stemmer, skyldes den manglende offentliggørelse sikkert, at der endnu ikke er apps nok klar til det, eller at systemet helt enkelt ikke er klar til at konkurrere med Android og iOS.
Efter sigende skulle det være Huaweis medgrundlægger, der står bag planerne om et eget system. Men faktisk hørte vi rygter om et Huawei-skabt system allerede tilbage i 2012. Dengang droppede selskabet dog planerne igen. Selv har Huawei ikke meldt noget ud om et styresystem. Det kommer formentlig heller ikke til at ske, før de er klar til at sende det i luften. Det sker nok først, hvis de ikke længere har lov at bruge Android.
Se også: Anmeldelse af Huawei P20 Pro
Handelskrig mellem USA og Kina skyld i balladen
Som nævnt er det ikke let at være kinesisk mobilproducent i USA for tiden. Hvis ZTE går hen og bliver det første selskab, der mister deres licens til Android, kan det meget vel også ske for Huawei. Der er forskellige årsager til, at de ikke er velkomne i USA, men de kommer begge fra Kina og kan begge lide samme skæbne.
USA og Kina kæmper en magtkamp om import og eksport, og det kan ramme alle selskaber. Skulle det ske for Huawei, at de ikke må bruge Android, vil det være et kæmpe slag mod den kinesiske mobilproducent og selvom det skulle lykkedes dem at udvikle et eget styresystem, så vil chancen for succes være minimal
Se også: Nyheder om Huawei