Rygte: Huawei på vej med “skræmmende” teknologisk gennembrud

Huawei skulle være på vej med nyt teknologisk gennembrud, som Richard Yu, Huaweis direktør, kalder for skræmmende - på en god måde.

Rygte: Huawei på vej med “skræmmende” teknologisk gennembrud

Kinesiske iFeng står bag et nyt rygte om Huawei. Nemlig at selskabet skulle være på vej med et nyt teknologisk gennembrud. iFeng har oplysningerne fra insidere fra industrien og Richard Yu, direktør for Huawei, skulle have bekræftet det.

 

Rygte: Huawei CEO kalder teknikken for “skræmmende”

Yu siges at have omtalt gennembruddet som ”skræmmende”, men positivt ment.

Flere kilder mener, at dette gennembrud mindst er på niveau med triple kameraet, der kom med P20 Pro-telefonen fra Huawei og som satte nye standarder for, hvor gode billeder en mobil kan tage.

Det er jo nok til at blive meget nysgerrig. Desværre ved vi ikke, hvad teknologien rent faktisk er for noget. Det eneste, vi ved er, at det er noget, der er designet til smartphones. En detalje i rygtet er dog, at teknologien kunne dukke op første gang i en Honor-telefon i andet halvår af 2018, men det er ikke noget, der vides med sikkerhed.

Se også: Anmeldelse af Huawei mobiler

 

Nyt styresystem?

Gætte har man dog altid lov til. Tidligere på året dukkede der rygter op om, at Huawei er i gang med at udvikle et eget styresystem for det tilfælde, at de enten selv vil droppe Android, eller at de bliver tvunget til at gøre det, som det skete for ZTE for nylig.

På det tidspunkt benægtede Huawei dette rygte og sagde i stedet, at de holder sig til Android.

Se også: Priser på de bedste Huawei mobiler

 

Kan ny landvinding handle om AI?

Når det kommer til smartphones, har Huawei de seneste år haft to fokuspunkter, nemlig foto og AI. Sidste år var de det første selskab i verden, der havde en chip med dedikeret neural bearbejdning, der skulle bruges til machine learning og andre AI-applikationer.

I år kom de, som nævnt, med den første telefon på markedet med tre kameraer på bagsiden, P20 Pro. Det er derfor sandsynligt, at det næste gennembrud fra Huawei kommer til at være inden for AI. Dette understøttes af, at deres seneste flagskib, P20 Pro har et stort fokus på AI – Mate 10 var faktisk den første med Huaweis egen AI Kirin porcessor. Her var der fokus på at fortælle om, hvor hurtigt kameraet kunne tolke objekter det tager billeder af for at finde den bedst autoindstilling – man kunne forestille sig, at Huawei senere i år er klar til at lave et stort ryk frem på kunstig intelligens

Når det kommer til kommende telefoner fra Huawei, forventes næste flagskib er komme til efteråret i form af en Mate 20-serie.

Se også: Nyheder om Huawei

kilde