Her er specifikationerne for Huawei Mate 20 Pro
Det næste flagskib fra Huawei er Mate 20 Pro og til vores store begejstring er specifikationerne til den telefon lige lækket ud på nettet. Der er også dukket et billede op af telefonen, hor den ses ude i den virkelige verden.
Huawei Mate 20 Pro – specifikationer og billede
Billedet og specifikationerne lækkede ud samtidigt på kinesiske Weibo. Ud fra de oplysninger kan vi konstatere, at Mate 20 Pro kommer til at minde mere om lukusmodellen Mate RS Porsche Design, der kom tidligere på året, men om forgængerne, sidste års Mate 10-serie.
Blandt lighederne mellem Mate 20 Pro og Mate RS Porsche er en skærm i 18:9-forhold og uden notch. Her finder vi også en fingeraftrykslæser lagt ind i skærmen. Vi ved dog endnu ikke, om Mate 20 kommer til at få endnu en fingeraftrykslæser bagpå, hvilket Porsche-modellen har. Det siges også, at ”motoren” bliver Kirin 980-chippen.
Se også: Priser på Huawei Mate 10 Pro
Triple kamera på Mate 20 Pro
Det siges også, at Mate 20 Pro får et triple kamera, som vi kender det fra P20 Pro, men at P20 Pros 40 megapixel kamera bliver skiftet ud med et på 42 megapixel. P20 Pro ses som en af de bedste kameramobiler, så det bliver spændende at se, hvad der sker, hvis Mate 20 Pro endnu engang er tænkt at skubbe til grænserne for, hvad der er muligt for et mobilkamera.
Muligheden for lynopladning er også med, men vi har ingen detaljer om batteriets kapacitet.
Se også: Anmeldelse af Huawei Mate 10 Pro
Lancering til efteråret
Huawei har egentlig ikke annonceret Mate 20 endnu, men man regner med, at det kommer til at ske inden for de næste par måneder, måske til oktober og så vil den være klar til salg til november. Kirin 980 forventes også at komme til at sidde i Huaweis næste lancering, P30-serien, som, vi regner med, kommer i begyndelsen af 2019.
Se også: Nyheder om Huawei Mate 20 Pro