Test: Hvor hurtig kan man oplade Huawei P20 Pro?

Hvor hurtig kan man oplade Huawei P20 Pro med den medfølgende Super Charge oplader? Se her, hvor lang tid man skal bruge på at lade P20 Pro op.

Test: Hvor hurtig kan man oplade Huawei P20 Pro?

Hvor lang tid tager det at lade Huawei P20 Pro op fra 0-100 procent med den medfølgende oplader? Det kan være rart at vide, da mulighed for hurtig lynopladning kan være en god egenskab i dagligdagen. P20 Pro lades op med Huaweis egen Super Charge-teknik, der gennem de sidste par år har vist sig at være rigtig effektiv til opladning. Test og guide til opladning af Huawei P20 Pro.

Huawei P20 Pro har batteri på 4.000 mAh og den holder dermed samme niveau som Mate 10 Pro og det understøtter naturligvis lynopladning. Der har været en lidt kedelig tendens til, at telefonerne faktisk er blevet lidt langsommere om at lade op – for eksempel var OnePlus 5T og Galaxy S9/S9+ lidt langsommere om at lade op i forhold til deres forgængere.

Spørgsmålet er, om P20 Pro også er blevet langsommere til at lade op sammenlignet med tidligere lignende modeller fra Huawei.

Se også: Sammenlign priser på Huawei P20 Pro

 

Opladning af Huawei P20 Pro – sådan testede vi

Vi tømte Huawei P20 Pro helt for batteri og satte den så til at lade op med wifi og data koblet fra. Vi noterede løbende, hvor mange procent telefonen var ladet op efter 10, 15, 30 og 60 minutter og endelig holdt vi så øje med, hvor lang tid den skulle bruge på at lade 100 procent op.

Herunder kan du, hvor lang tid vi skulle bruge på at lade Huawei P20 Pro op med batteri på 4.000 mAh:

10 minutter: 18 procent
15 minutter: 27 procent
30 minutter: 52 procent
1 time: 88 procent
1 time 28 minutter: Fuldt ladet op – 100 procent

Huawei P20 Pro er til sammenligning lidt langsommere ude af starthullerne end Mate 10 Pro, men over samlet set er den cirka 7 minutter hurtigere om at lade op fra 0-100 procent.

Se også: Hvilke mobiltelefoner er hurtigst til at oplade?

Hurtigst i forhold til kapacitet

Sidste års Samsung Galaxy S8 har batteri på 3.000 mAh og kan lade fuldt op fra 0-100 procent på 1 time og 17 minutter – dermed er den hurtigst om at lade fuldt op, når man kun ser på tiden. Galaxy S8 har også lynopladning og lynoplader, der følger med i boksen.

Set i forhold til batterikapacitet er Huawei P20 Pro dog hurtigst, da den med batterikapacitet på 4.000 procent har 25 procent kraftigere batteri, men den bruger kun 12,5 procent længere tid på at lade helt op sammenlignet med S8.

Se også: Test af Huawei P20 Pro