USA dropper lovforslag der skulle stramme grebet om Huawei

USA dropper lovforslag, der havde som mål at gøre det sværere for amerikanske selskaber at sælge teknologi til Huawei - det ville skade amerikanske virksomheder for meget.

USA dropper lovforslag der skulle stramme grebet om Huawei

Det amerikanske handelsdepartement har droppet et lovforslag, der ville have gjort det sværere for amerikanske selskaber at sælge varer til Huawei. Det sker efter protester fra Pentagon og skattedepartementet, fortæller kilder til Wall Street Journal.

 

Hårdt lovforslag mod Huawiei bremset af Pentagon og skattedepartementet

Som det er nu, kan amerikanske selskaber sælge chips eller andre varer til Huawei fra deres afdelinger uden for USA uden at skulle søge om licens. Dog kun, hvis varerne er produceret med mindre end 25 procent materiale eller patenter, der ikke er lavet af amerikanske selskaber.

Det lovforslag, der var på tale, skulle ændre på dette ved at sænke procentdelen til 10 procent. Det var Pentagon ikke vilde med, så de protesterede med begrundelsen, at en sådan ændring ville skade amerikanske selskaber, når de fik endnu sværere ved at sælge produkter til Huawei. Protesterne fik det amerikanske handelsdepartement til at droppe forslaget.

Se også: Anmeldelse af Huawei Mate

 

Huawei stadig blacklistet i USA

Huawei er stadig sortlistet i USA, hvilket de blev tilbage i maj sidste år på Donald Trumps ordre. Det forhindrer amerikanske selskaber i at samarbejde med Huawei uden særlig licens fra den amerikanske regering.

Det betyder blandt andet, at Google ikke kan give Huawei tilladelse til at bruge Android-systemet i deres telefoner. Der er dog stadig selskaber, der delvist sælger varer til Huawei efter reglen med de 25 procent. En ændring i procentdelen ville have gjort det endnu sværere, dels for de amerikanske selskaber, der vil sælge sin varer, men ikke mindst for Huawei.

Se også: Find billig Huawei Mate 20 Pro

 

Kunne have været et hårdt slag mod Huawei

Huawei skulle allerede være gået i gang med at forberede sig på konsekvenserne af den stramning, som USA havde i tankerne. Selskabets processorafdeling har således bestilt 14 NM processorer fra kinesiske SMIC i stedet for som normalt fra TSMC fra Thailand.

TSMC har stadig ordren på 7 NM processorer – var den nye stramning ført ud ved lov ville det blive svært for TSMC at kunne producere og sælge dem til Huawei, men det ser altså ud til, at de stadig kan det.

I dag har kinesiske SMIC ikke mulighed for at producere 7-NM processorer. Det havde været en alvorlig streg i regningen for Huawei, hvis de ikke kunne benytte 7 NM processorer i sine topmodeller, der dermed ikke ville kunne konkurrere med topmodeller fra Samsung, OnePlus, Xiaomi, Apple og så videre.

Uanset hvad, så betyder hele diskussionen nok stadigvæk, at Huawei vil bruge endnu flere ressourcer på at blive endnu mere uafhængig af amerikansk teknik.

Se også: Nyheder om Huawei