USA giver licenser til amerikanske selskaber til at sælge til Huawei
Det ser ud til, at Huawei kan begynde at ånde lettet op i forhold til de sanktioner, som USA indførte over for Huawei tilbage i maj – sanktioner der gjorde, at Huawei faktisk ville få rigtig svært ved at producere mobiltelefoner i fremtiden. Financial Times skriver nemlig nu, at de amerikanske myndigheder officielt har meldt ud, at de igen vil give amerikanske virksomheder lover til at handle med Huawei, så længe det ikke kan påvirke den nationale sikkerhed i landet.
US-virksomheder får igen licens til handel med Huawei
Nyheden kommer i kølvandet på C20-mødet for nogle dage siden, hvor den amerikanske præsident mødtes med den kinesiske regeeringstop for at diskutere den nuværende handelskrig mellem USA og Kina – ved det møde kom det frem, at USA og Kina indgik en form for våbenhvile og at sanktionerne ville blive lempet over for Huawei, da Kina skulle have indvilget i at øde handlen med amerikanske landmænd.
Desværre er der ikke oplyst, præcist hvilke amerikanske teleselskaber der igen må handle med Huawei, men meget tyder på, at det drejer sig om essentielle virksomheder som Google, Qualcomm og Intel. Drejer det sig derimod om netværksudstyr, skal det formentlig fortsat godkendes af de amerikanske myndigheder.
Må – formentlig – igen benytte Android og Googles tjenester
Det er med andre ord godt nyt for både Huawei og de millioner af mobilkøbere, der skal have en Huawei-mobil. Det betyder nemlig, at der er rigtig stor sandsynlighed for, at Huawei også i årene frem kan benytte Android og Googles tjenester i deres mobiltelefoner.