USA: Huawei får lov til at opdatere telefoner i tre måneder

Den amerikanske regering har givet Huawei lov til at opdatere telefoner og netværk de kommende små tre måneder.

USA: Huawei får lov til at opdatere telefoner i tre måneder

Huawei får lov til at sende software-opdateringer ud til deres telefoner de næste tre måneder, selvom de amerikanske myndigheder har sat en stopper for, at selskabet kan benytte amerikansk teknologi –  det amerikanske handelsministerium har nemlig givet Huawei en midlertidig licens til dette, skriver Reuters.

Licensen skulle udløbe den 19. august.

 

Huawei får licens til at sende nødvendige sikkerhedsopdateringer ud

Licensen giver Huawei lov til at tilbyde nødvendig service og support, inklusiv software-opdatering og lukning af sikkerhedshuller på nuværende Huawei mobiler, der var tilgængelige samtidig eller før 16. maj, 2019.

Licensen giver også Huawei lov til at vedligeholde nuværende netværksudstyr, for eksempel at fixe sårbarheder i netværk.

Se også: Google forbyder Huawei at bruge Android

 

Konsekvens af handelskrig

I sidste uge indførte den amerikanske regering med Trump i spidsen en national nødret, der tillader regeringen af blokere udenlandske selskaber fra at benytte amerikansk teknologi, heri blandt Huawei – over 200 selskaber skulle være endt på den sorte liste og ikke kun selskaber fra Kina, men også fra andre lande. De fleste opfatter dog handlingen som et redskab i den handelskrig, der igen er blusset op mellem Kina og USA.

Tiltaget anses dog også som en måde at stække Huaweis dominans på særligt netværk, hvor de for eksempel sidder på størstedelen af verdens 5G-patenter.

Google meldte i går ud, at de på den baggrund vil forbyde Huawei at benytte den fulde version af Android samt alle Googles tjenester.

kilde