Video: Huawei Mate 10 – mere AI end en mobil?

Huawei er godt i gang med at tale den kommende Mate 10 op til det helt store - den er nærmere mere AI end en smartphone, lyder det.

Video: Huawei Mate 10 – mere AI end en mobil?

Huawei er lige kommet med en teaser for Mate 10, der viser en ikke særlig smartphone-agtig side af deres kommende enhed. I videoen siger de faktisk direkte, at Mate 10 ikke er en smartphone. Hvad betyder det så?

AI hype omkring Mate 10

Vi forestiller os, at det blandt andet er et trick for at skabe en hype omkring Mate 10, der vil gøre det muligt for den at tage kampen op med de nye iPhones. Faktisk kan det blive sådan, at Mate 10 snupper noget af markedet fra iPhone X, da den kommer ud før Apples flagskib.

Huawei stikker i hvert fald ikke noget under stolen i teaserfilmen. De sammenligner Mate 10 med de smartphones, de fleste af os render rundt med i dag, og kalder dem for dumme i forhold til Mate 10, der vil kunne så meget mere. Deres fokus ligger på Mate 10s intelligente funktioner, hvilket indikerer, at den kommer med en AI-processor, der har til opgave at lære af brugerens vaner for at tilbyde dig det, du skal bruge og dermed gøre telefonen nemmere at bruge.

 

Se også: Priser på Huawei Mate-telefoner

Mate 10 Pro – specifikationer og pris

Mate 10 siges at komme i to versioner, en almindelig og en Pro-version. Når det kommer til Pro-versionen, siger rygterne, at den får en skærm på 6 tommer med 18:9-format. Skærmen vil dække 90 procent af forsiden. Til at køre det hele skal der være et batteri på 4.200 mAh, og den siges at komme i flere kombinationer: 6 GB RAM med enten 64, 128 eller 256 GB hukommelse, eller 8 GB RAM med 256 GB hukommelse og til priser på mellem 7.000 og 10.000 kroner.

Endelig siges det, at den får IP67-klassificering.

Se også: Anmeldelse af Huawei Mate 9 Pro

 

Mate 10 Pro – specifikationer og pris

Lillebror Mate 10 skal ifølge rygterne have en skærm på 5,9 tommer også med 18:9-forhold, hvor skærmen fylder 84 procent af forsiden. Batteriet er samme størrelse, 4.200 mAh, og klassificeringen er også IP67.

Kombinationerne er for den almindelige Mate 10 ifølge rygterne 4 GB RAM med 64 GB hukommelse eller 6 GB ram med enten 128 eller 256 GB hukommelse til priser mellem 6.000 og 8.000 kroner.

Selvom Huawei altså forsøger at sælge Mate 10 på dens evner ud i kunstig intelligens, så det er trods alt de mere håndgribelige specifikationer, den skal sælges på, og hvis ovenstående holder vand, så skal der meget at glæde sig til. Det bliver interessant at se, hvad køberne siger til de forholdsvis høje priser.

Se også: Nyheder om Mate 10