5G er for byer – landdistrikterne får fremtidens netværk med tiden

5G er kun for byerne, mens landdistrikterne har lange udsigter til 5G - er det korrekt eller blot en myte? Se, hvad Telia og Nokia siger.

5G er for byer – landdistrikterne får fremtidens netværk med tiden

Når jeg snakker om 5G med folk, der bor uden for de større byer, så er der mange, der tror, at de ikke får netværksteknikken de næste par år, selvom det bliver aktiveret her i 2020. Det er ikke noget, de siger bare for at være på tværs, men fordi erfaringen fra 4G viser, at de ikke skal sætte næsen op efter 5G-dækning i tyndtbefolkede områder. Faktisk efterspørger folk i de dele af Danmark bare hurtigere 4G – og bedre dækning.

Og tror man, at 5G ikke bliver rullet ud i landområder i samme omfang som i byerne, så er man ikke helt galt afmarcheret.

 

5G er for byer – først senere får landområder fremtidens netværksteknik

“5G vil bliver rullet ud over hele landet, men som alle andre mobil teknologier, så rulles det ud, hvor der er efterspørgsel og kunder”, forklarer Telias 5G-programleder, Claus Berthou Madsen overfor mobil.nu. Uden at sige det direkte, indikerer Claus Madsen, at efterspørgslen og kunderne først og fremmest vil være i de tætbefolkede områder, det vil sige byerne.

Nokias Lise Karstensen, nordisk og baltisk chef bekræfter, at det er tilfældet.

“5G vil i starten blive rullet ud i byer og urbane områder, men over tid vil teknologien også blive rullet ud i landområder. I mange lande er det sådan, at det spektrum, som tildeles operatørerne, kommer med forpligtelse til at dække en vis procentdel af befolkningen, infrastruktur som motorveje og så videre”.

5G kommer naturligvis ud til landdistrikterne også, men det tager længere tid end til byerne. Der kan du ikke sætte næsen op efter at kunne erstatte for eksempel almindelig bredbånd med 5G, hvis du bor i landområder. Samtidig er 5G også udset til for alvor at sætte skub i brugen af opkoblede enheder, så den udvikling kommer også til at tage længere tid i yderkantsdanmark sammenlignet med byerne.

Se også: Fra 1G til 5G netværk

 

Serie om myter om 5G

Der er mange myter, forudindtagelser og forventninger til 5G. Vi vil de næste par uger sætte fokus på teknikken for at klæde danskerne bedst muligt på til fremtidens netværksteknologi, når den begynder at rulle ud i Danmark her i 2020.

Vi har talt med Telia og Nokia om nogle af de myter og antagelser, man kan have om 5G – nogle er rigtige, andre forkerte og så er der dem midt i mellem.

Læs flere artikler om myter om 5G:

 

Se også: Nyheder om 5G