5g internet of things

Ericsson og Intel lancerer nyt 5G-samarbejde med fokus på Internet of things

Ericsson og Intel er nu klar med det, de kalder for 5G Innovators Initiative (5GI2). Det beskrives som et åbent industrisamarbejde, der har som formål at undersøge, teste og skabe innovation i forhold til 5G-netværk og brugen af opkoblede produkter.

Formålet er at sætte fart i udviklingen af trådløse 5G-netværk og -infrastruktur i USA.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Mobilabonnementer med hurtig dataopkobling

 

5G i forhold til Industrial Internet of Things

Fokus er først og fremmest på 5G i forhold til Industrial Internet of Things (IIoT). I begyndelsen satses der på at udvikle pilotprojekter inden for augmented reality og virtual reality i forbindelse med drone overvågning af usikre områder. Der skal forskes i hastighed, modtagelighed og sikkerhed og i takt med, at man får mere indblik i tingene og at flere melder sig til det nye initiativ, så forventer Ericsson og Intel, at industrier inden for selvkørende biler, smart cities, sundhedssektoren og medier også kommer med.

Disse pilotprojekter skal være med til at bidrage til udviklingen af 5G-branchestandarder og søsætte nye forretningsmodeller.

Se også: Mulighederne med Internet of Things

5G handler om andet end blot hurtige mobiltelefoner

Ulf Ewaldsson, Chief Strategy and Technology Officer hos Ericsson, forklarer, at det nye initiativ sker for at udvikle bæredygtige løsninger, der skal digitalisere og transformere andre industrier.

Asha Keddy, Vice President hos Intel, understreger samtidig, at 5G ikke blot handler om at gøre smartphones hurtigere. “Det handler om, at maskiner og enheder vil levere en helt ny, smart og forbundet fremtid. Opbygningen af denne 5G-fremtid kræver en ny tilgang til industrisamarbejder og -udvikling. 5GI2-initiativet kombinerer teknologiske og intellektuelle kompetencer for at opbygge vejledende planer for, hvordan tidlig anvendelse af 5G-forbindelse, IoT og cloud-services vil bringe nye former for værdi til forskellige industrier”.

Se også: Nyheder om Internet of things